Numbers & Statistics

Flest ubrugte studenterhuer i 10 år

By  | 

Via Dansk Industri

Analyser

Mere end hver fjerde student fra 2016 er ikke i gang med en kompetencegivende uddannelse, 27 måneder efter de fik studenterhuen på. Det er den højeste andel af studenter i 10 år, der hverken er i gang med en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Blandt hf-studenterne er det mere end hver tredje, der ikke er i gang med en uddannelse.

26 pct. af studenterne fra 2016 er 27 måneder senere ikke i gang med en kompetencegivende uddannelse i form af en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er den højeste andel af studenter i 10 år.

Anm.: Opgørelsen tæller kun de ordinære gymnasiale uddannelser. Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice samt DI-beregninger

Fra 2006 til 2011 faldt andelen af studenter, der ikke var i gang med uddannelse fra 25 pct. til 19 pct. Siden 2011 er det gået den modsatte vej. År for år er andelen af studenter, der ikke er i gang med enten en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse 27 måneder efter dimission steget, så mere end hver fjerde student fra 2016 nu ikke er i gang med en uddannelse.

Og ikke blot er andelen af studenter, der ikke er i gang med uddannelse, steget de seneste fem år. I takt med at flere unge gennem de senere år har fået en studenterhue, er antallet af studenter, der ikke er i gang med en uddannelse 27 måneder efter dimission, vokset betydeligt fra ca. 7.500 studenter i 2011 til 12.000 unge, der fik deres studenterhue i 2016.

Denne stigning i antallet af ubrugte studenterhuer er en udfordring, da de gymnasiale uddannelser – stx, hhx, htx og hf – er studieforberedende uddannelser, der klæder de unge på til at tage en kompetencegivende uddannelse efterfølgende – men som ikke i sig selv giver en erhvervskompetence og dermed adgang til arbejdsmarkedet.

READ ALSO  IMF Reaches Staff-Level Agreement on a US$2.9 Billion Financing Package with Ethiopia

Det er ikke i sig selv problematisk, at nogle studenter vælger at holde sabbatår efter deres gymnasiale eksamen. Men det kan blive problematisk, hvis antallet af sabbatår får et sådant omfang, at studenterne kommer for langt væk fra at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

De samlet set 26 pct. af studenterne fra 2016, der ikke er i gang med en uddannelse 27 måneder senere, dækker over en vis variation, når man ser på studenternes gymnasiale baggrund.

Anm.: Opgørelsen for “total” er inklusiv de øvrige gymnasieuddannelser mm. Kilde: Danmarks Statistiks forskerservice

HF-studenter er overrepræsenteret blandt de studenter, der ikke er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Mere end hver tredje hf-student fra 2016 – 34 pct. – er ikke i gang med uddannelse 27 måneder efter, at de har afsluttet deres hf.

Til sammenligning er det hver fjerde stx-student – 25 pct. – der ikke er i gang med en uddannelse på samme tidspunkt. HHX-studenter ligger på stort set samme niveau med 24 pct.

HTX-studenter er den gruppe af studenter, der er hurtigst til at komme i gang med en uddannelse efter deres gymnasiale eksamen. Således er det blot hver sjette htx-student – 17 pct. – der ikke er i gang med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse 27 måneder efter deres dimission.

Det er ikke nogen ny tendens, at flere hf-studenter end studenter fra andre gymnasiale uddannelser, venter længere med at tage en ud-dannelse. Igennem de seneste 10 år er det for alle år gruppen af hf-studenter, hvor færrest er i gang med uddannelse efter 27 måneder. Dog er andelen af hf-studenter, der ikke er i uddannelse 27 måneder efter dimission faldet fra 39 pct. i 2006 til 34 pct. i 2016.

READ ALSO  IMF Executive Board Concludes 2019 Article IV Consultation with Cyprus

Det er på samme vis konstant gennem de seneste 10 år, at htx-studenterne er hurtige til at komme i gang med en kompetencegivende uddannelse. Andelen af htx-studenter, der ikke er i gang med en uddannelse, er lavest blandt de forskellige gymnasiale uddannelser gennem alle de seneste 10 år og tilmed faldet fra 20 pct. i 2006 til 17 pct. i 2016.





Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret