Større læselyst skal sikre færre elever, der klarer sig dårligt i læsning.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har netop hævet puljen Læselyst i folkeskolen med 6,2 millioner kroner.

En række undersøgelser har for nyligt kortlagt udfordringer med børns læselyst. For eksempel er lysten til at læse i fritiden faldet blandt danske folkeskolelever og dermed også den tid, de bruger på det. 

Ifølge ministeren risikerer vi at stå med store sociale problemer, når en stor gruppe børn ikke kan læse og regne, når de kommer ud af skolen. 

“En af skolens kerneopgave er, at børnene lærer at læse, så de får en god start på livet. En ud af seks forlader skolen uden at kunne læse ordentligt. Det kan vi hverken være bekendt over for vores børn eller leve med som samfund. Vi løser langt fra ikke alle problemer med dette tiltag. Men hvis vi skal skabe en skole, der ruster børnene til fremtiden, skal vi sætte ind, hvor vi kan. Børnenes lyst til at læse er utvivlsomt en brik i at få puslespillet til at gå op,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Tidligere på året offentliggjorde Børne- og Undervisningsministeriet en pulje til fremme af læselyst blandt folkeskoleelever. Med de ekstra millioner har alle kommuner, der levede op til kriterierne fået godkendt deres ansøgning. 

Læs nyheden “Ny læseindsats: Pulje til læselyst i folkeskolerne er klar”.

Ministeren har også øget de midler, der er afsat til kompetenceudvikling af naturfagslærere som en del af den nationale naturvidenskabsstrategi med 3 millioner kroner. En rapport tidligere på året viste, at både lærere, ledelser og naturfagskoordinatorer mente, der var behov for at styrke lærernes kompetencer. De seneste PISA-resultater viste et fald i de danske 15-åriges resultater i naturfagene.

READ ALSO  Twitter will label RT & Sputnik but NOT BBC & NPR as it launches blitz on state media staff & govt officials





Via Undervisningsministeriet