Numbers & Statistics

Flere køber villaer til over 7,5 millioner kroner

By  | 


Det er langtfra alle, der har et budget på mere end 7,5 millioner kroner, når der skal købes nyt hus. Men set i forhold til tidligere år, er der ifølge nye tal fra Boligsiden faktisk flere boligkøbere, som køber hus i denne prisklasse.

For 20 år siden udgjorde andelen af hushandler til over 7,5 millioner kroner en forsvindende lille andel af det samlede antal solgte villaer. Nærmere betegnet kun 0,04 procent.

For 10 år siden var andelen steget. Dengang var det 0,81 procent af alle villaer, der blev handlet til mere end 7,5 millioner kroner. Og i dag ligger andelen på hele 1,86 procent. Det betyder, at der aktuelt er solgt 493 boliger i denne prisklasse i 2019.

”Boligkøberne har igennem flere år haft mulighed for at optage boliglån til meget lave renter, og det giver selvfølgelig mulighed for at låne flere penge. Samtidig ved vi også, at danskerne generelt efterspørger og køber større huse. Så alt i alt giver det god mening, at andelen af solgte, dyre huse stiger,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Flere af de helt dyre handler

Det er da også bemærkelsesværdigt, at det netop var tilbage i 2015, at der for alvor blev sat skub i de dyre hushandler. Og efterfølgende skete der igen et stort ryk i 2017.

”I 2015 satte det store rentefald ind, som virkelig satte turbo på bolighandlerne. Men med til historien hører også, at huspriserne siden da generelt er steget meget,” siger Birgit Daetz.

Hvis vi kigger længere ned i tallene, kan vi se, at der igennem de seneste år også er sket en lille stigning i antallet af de helt dyre boliger. For fem år siden blev der solgt 31 villaer til over 15 millioner kroner. I 2019 ligger det antal foreløbig på 38 solgte villaer.

READ ALSO  Unge har på 10 år halveret deres restskat

Ligeledes blev der i 2014 solgt fem villaer med en pris på over 22,5 millioner kroner. I 2019 ligger det antal foreløbig på 15 villaer i samme prisleje.

Antal solgte villaer over 7,5 millioner kroner:

Salgsår Antal villaer solgt over 7.500.000 kroner Antal solgte villaer i alt Andel i procent
2009 254 31.640 0,81%
2010 338 38.204 0,89%
2011 270 29.502 0,92%
2012 271 30.598 0,89%
2013 278 30.799 0,91%
2014 352 33.639 1.06%
2015 505 40.332 1,27%
2016 524 41.214 1,29%
2017 683 45.805 1,51%
2018 742 44.922 1,68%
2019 493 27.027 1,86%

(Tallene dækker over antal solgte fritlæggende enfamilieshuse. 2019-tallet indeholder antal handler frem til nu)

I øjeblikket er der 930 villaer til salg på Boligsiden, som er udbudt til 7.500.000 kroner. Du kan se dem lige her:





Via boligsiden.dk

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret