Finansnyheder

Finanstilsynet vil undersøge nyt afdragsfrit lån

By  | 

Via TV2 Business

16x9
. Foto: Kasper Palsnov / Scanpix Denmark

I en tid, hvor nye boliglån strømmer frem, kaster Finanstilsynet nu et kritisk blik på de 30-årige afdragsfri lån.

De 30-årige afdragsfri lån, som allerede er blevet populære blandt danske banker og realkreditinstitutter, skal nu under et kritisk eftersyn af Finanstilsynet.

Det skriver Bloomberg, og Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, bekræfter oplysninger overfor TV 2.

De 30-årige afdragsfrie lån giver boligejere – der har 40 procent i friværdi – mulighed for at få den lange afdragsfrihed.

Men Finanstilsynet er skeptisk overfor, om kundernes økonomi kan bære, at de går på pension.

– Vi vil gerne være sikre på, at bankerne i deres kreditvurdering har taget højde for, at låntagerne normalt får en betragtelig indkomstnedgang ved overgangen til pension, og at bankerne ikke bare tænker på at oprette en så stor forretning som muligt, siger Jesper Berg.

Efter perioden på 30 år skal man som boligejer enten betale lånet ud eller optage et nyt. Her kan man som boligejer komme i en situation, hvor renten er steget eller ejendomspriserne faldet, så man ikke kan låne det samme beløb som før.

Flere af de store spillere på det danske realkreditmarked har lånet som tilbud. Det gælder for eksempel Danske Bank, der har markedsført lånet massivt under navnet Flexlife Lån. Lånet udbydes udelukkende som rentetilpasningslån og er ikke muligt at få med fast rente, hvilket gør lånet mere risikabelt.

De nye lån bekymrer SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Beck Poulsen.

– Jeg er meget kritisk overfor de nye lån med 30 års afdragsfrihed, der henvender sig til en gruppe, der i forvejen har store friværdier, og som kan vælge billige og solide alternativer. Vi støtter Finanstilsynets undersøgelse og vil politisk tage stilling til, om det overhovedet er fornuftigt at have lån med 30 års afdragsfrihed på hylderne, siger hun.

Også Dansk Folkeparti er kritisk over for de nye lån.

– Der er jo en risiko for, at folk havner i en gældsfælde, og derfor imødeser jeg Finanstilsynets undersøgelse med stor interesse, siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

Erhvervsordføreren peger på, at en af mulighederne for et politisk indgreb kan være, at de 30-årige afdragsfrie lån ikke kan ydes i store byer, hvor der har været ekstra fart på boligmarkedet.

Danske Bank var en af de første banker med det nye lån, og alene i 2018 blev der udbetalt for 20 milliarder kroner, svarende til cirka 10.600 lån. Det svarer til hver femte af Danske Banks realkreditlån.

I alt er der udlån for realkreditlån for 2830 milliarder. Flere og flere søger mod de billigere realkreditlån sammenlignet med dyrere banklån, så siden 2013 har der været en stigning i udlån på 13 procent.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

LÆS/ READ  France’s gilets jaunes mark return to Paris streets