Finansnyheder

Fejlskøn i Finansministeriet har indbragt statskassen ekstra 413 milliarder på ti år

By  | 

Via DR Penge

Det er først og fremmest de usædvanligt lave renter, som har betydet, at PAL-skatten nu konsekvent i et årti har overrasket Finansministeriets økonomer.

I årevis har det ligget i kortene, at renten var på vej op. I stedet er den bare fortsat med at falde til nu at være gået gennem gulvet og ligge på et negativt niveau.

– I mange af årene har man regnet med, at renterne ville stige. Men i stedet er de faldet yderligere. Og det har altså taget samtlige økonomer på sengen herunder dem, der arbejder i Finansministeriet, siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlige tænketank, Cepos.

Afhøvler statsgælden

Han mener dog ikke, at Finansministeriet kan klandres for at lave skæve skøn over dansk økonomi.

For ingen har kunnet forudsige rentens kurs mod minus. Man bør i stedet glæde sig over, at de offentlige finanser altså har fået en overraskende saltvandsindsprøjtning på 413 milliarder kroner over de seneste ti år.

– Det er jo faktiske penge, som lander i statskassen, og som er med til at konsolidere de offentlige finanser, ved at der betales af på statsgælden, siger Mads Lundby Hansen.

I de seneste år er der høvlet store lunser af statens gæld, som nu er faldet til et niveau på 19 procent af BNP svarende til samlet 427 milliarder kroner.

Men når der er overskud på de offentlige finanser, bruges pengene ofte til at betale af på gælden. Og det betyder paradoksalt nok, at der forsvinder indtægter, fordi renten på danske statsobligationer er gået i minus.

Ikke penge til politikerne

Selv om det altså vælter ind med penge fra den ‘skjulte’ Pal-skat, er det dog ikke penge, politikerne uden videre kan bruge på at løfte velfærden i Danmark.

Det skyldes budgetloven, som baserer sig på den strukturelle saldo. Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, som er renset for konjunkturer og midlertidige indtægter og udgifter.

Sådan en er PAL-skatten, og derfor slår den ikke ud på den strukturelle saldo, selv om den i høj grad har polstret den statslige bundlinjen over de seneste ti år.

– Det er et meget, meget sundt princip, at man ikke pludselig bruger 44 milliarder kroner, fordi de står på kontoen, for så kan det hurtigt gå galt. Budgetloven er en af de primære forklaringer på, at vi har så enormt sunde offentlige finanser i Danmark, siger Mads Lundby Hansen.

Den strukturelle saldo bestemmer størrelsen på det såkaldte råderum, som er de ‘fremtidspenge’, politikerne kan bruge til at sætte skatterne ned eller ansætte for eksempel flere pædagoger i institutionerne.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret