Via Danmarks Statistik

Feriehusudlejning februar 2019

Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af overnatninger i udlejede feriehuse i februar med 4,0 pct. sammenlignet med måneden før. De danske overnatninger faldt med 0,4 pct. i forhold til januar, mens de udenlandske overnatninger faldt med 5,3 pct.

Overnatninger i danske feriehuse, sæsonkorrigerede tal

Februar på højere niveau end sidste år

I faktiske tal var der i februar 600.800 overnatninger, hvilket er en stigning på 4,9 pct. i forhold til februar sidste år. Ser man på de største markeder, så steg de danske overnatninger med 9,7 pct. i forhold til sidste år, mens tyskernes overnatninger faldt med 1,0 pct. I årets to første måneder har der været 1,1 mio. overnatninger, hvilket er en stigning på 7,0 pct.

Overnatninger i danske feriehuse i februar, faktiske tal.

Bookinger for 2019 viser mere udlejning end i 2018

Der er ved udgangen af februar 2019 booket 351.800 husuger for det kommende år, hvilket er en fremgang på 7 pct. i forhold til  samme tidspunkt i 2018. Der ses fremgang i både de danske og de udenlandske bookinger.


READ ALSO  Markets report: Funding round sees Shaftesbury dive