Via Gatestone Institute


Den Europæiske Domstol har bestemt, at fødevarer produceret i såkaldte jødiske bosættelser i Østjerusalem, på Vestbredden og i Golanhøjderne skal mærkes specifikt som sådanne og ikke må bære det almindelige mærke “Made in Israel.” Afgørelsen har sit udspring i et sagsanlæg fra Psagot Winery (billedet), som dyrker vingårdsmarker i det såkaldte besatte palæstinensiske område, og fra European Jewish Organization. (Billedkilde: iStock)

Den Europæiske Unions Domstol, som er EU’s øverste domstol, har bestemt, at fødevarer fremstillet i såkaldte jødiske bosættelser i Østjerusalem, på Vestbredden og i Golanhøjderne skal mærkes specifikt som sådanne og ikke må bære det almindelige mærke “Made in Israel.”

Afgørelsen, som udelukkende peger på Israel, er antagelig motiveret, ikke af bekymring for fødevaresikkerhed eller forbrugerbeskyttelse, men af EU’s anti-israelske udenrigspolitiske præferencer. Den er i almindelighed blevet kritiseret for at være partisk, diskriminerende og antisemitisk.

Mærkningssagen har sin oprindelse i nogle spørgsmål i forbindelse med tolkningen af EU Regulation 1169/2011, dateret 25. oktober 2011, vedrørende forbrugerinformation om fødevareprodukter. Denne regulering var uklar med hensyn til spørgsmålet om mærkning af fødevareprodukter fra Israel.

Den 12. november 2015 udsendte EU-kommissionen, i et forsøg på at afklare den eksisterende EU-lovgivning vedrørende oprindelsesoplysninger på produkter fra israelsk besatte områder, det såkaldte Interpretive Notice [Fortolkende meddelelse]. Dette direktiv fastslog, at fødevareprodukter, der sælges i EU, ikke må mærkes med “Made in Israel”, såfremt de er produceret uden for Israels præ-1967-grænser. Dokumentet forklarede:

“Den Europæiske Union anerkender, i overensstemmelse med international lov, ikke Israels suverænitet over de områder, der har været besat af Israel siden juni 1967, nemlig Golanhøjderne, Gazastriben og Vestbredden, herunder Østjerusalem, og anser ikke disse områder for at være en del af Israels område, uanset deres retlige status i henhold til israelsk ret.”

Den 24. november 2016 udsendte Frankrigs økonomi- og finansministerium en såkaldt Ministeriel Note (JORF No. 0273, Text No. 81) som skitserede den franske regerings fortolkning af EU-loven om mærkningskrav for israelske produkter. De franske krav, som er endnu strengere end EU’s, fastslår følgende:

“For varer med oprindelse på Vestbredden eller i Golanhøjderne, som hidrører fra bosættelser, vil en angivelse begrænset til ‘vare fra Golanhøjderne’ eller ‘vare fra Vestbredden’ ikke være acceptabel. Selvom disse udtryk faktisk refererer til det større område eller territorium, som varen har sin oprindelse i, kan undladelsen af yderligere geografiske oplysninger om, at produktet kommer fra israelske bosættelser, være vildledende for forbrugeren, hvad angår varens egentlige oprindelse. I de tilfælde er det nødvendigt at tilføje, i parentes, udtrykket ‘israelsk bosættelse’ [colonies israéliennes] eller tilsvarende betegnelser. For eksempel kan udtryk som ‘vare fra Golanhøjderne (israelsk bosættelse)’ eller ‘vare fra Vestbredden (israelsk bosættelse)’ anvendes.”

I januar 2017 indgav Psagot Winery Ltd., et israelsk vinfirma som dyrker vingårdsmarker på såkaldt besat palæstinensisk område, og en fransk-jødisk gruppe kaldet European Jewish Organization (Organisation Juive Européenne) et sagsanlæg , hvori de bad Statsretten (Conseil d’État), Frankrigs højeste forvaltningsdomstol, om at annullere den Ministerielle Note med den begrundelse, at de franske krav var ensbetydende med promovering af en økonomisk boykot af Israel.

Den 30. maj 2018 erklærede Statsretten, at den var ude af stand til at dømme i sagen og henviste den til forelæggelse i Den Europæiske Domstol.

Den 12. november 2019 dømte den i Luxembourg beliggende EU-Domstol til fordel for den franske regering:

“Fødevarer med oprindelse i et af staten Israel besat område skal være påført ikke blot en angivelse af dette område, men tillige i det tilfælde, hvor sådanne fødevarer har deres oprindelse i en lokalitet eller i en helhed af lokaliteter, der udgør en israelsk bosættelse inden for dette område, en angivelse af denne oprindelse.”

“Undladelsen af at give denne oplysning vil kunne vildlede forbrugere til at tro, at fødevarer har et andet oprindelsesland eller et andet herkomststed end det sande oprindelsesland eller herkomststed.”

“Visningen, på fødevarer, af en angivelse af, at staten Israel er deres ‘oprindelsesland,’ når disse fødevarer i virkeligheden hidrører fra et af de områder, som — mens de hver især har deres egen internationale status adskilt fra staten Israel — er besat af denne stat og underlagt dens begrænsede jurisdiktion som besættelsesmagt ifølge international humanitær lov, kunne vildlede forbrugerne.”

“Angivelsen af de pågældende fødevarers oprindelsesområde er obligatorisk…for at forhindre, at forbrugere bliver vildledt vedrørende den kendsgerning, at staten Israel er til stede i de pågældende områder som en besættelsesmagt og ikke som en suveræn enhed.”

“Undladelsen af denne angivelse, med det resultat at kun oprindelsesområdet er angivet, vil kunne vildlede forbrugerne. Forbrugerne har, ved fraværet af enhver information til at oplyse dem i så henseende, ingen mulighed for at vide, at en fødevare kommer fra en lokalitet eller en helhed af lokaliteter, som udgør en bosættelse, der er opført i et af disse områder i et brud på reglerne i international humanitær lov.”

“Forsyningen af information til forbrugere bør sætte dem i stand til at foretage nogle oplyste valg med henblik på, ikke blot sundhedsmæssige, økonomiske, miljømæssige og sociale overvejelser, men tillige etiske overvejelser og overvejelser i relation til overholdelsen af international lov.”

“I hensyntagen til, at sådanne overvejelser kunne påvirke forbrugernes købsafgørelser.”

Domstolens afgørelse, som i virkeligheden opfordrer til, at de strenge franske mærkningskrav bliver taget i anvendelse overalt i Den Europæiske Union, er i almindelighed blevet kritiseret for at afspejle EU’s anti-israelske partiskhed. Mange kommentatorer har påpeget, at blandt verdens mange territorialkonflikter — lige fra Krim til Nordcypern til Tibet til Vestsahara — har EU peget på Israel som det eneste land, der skal underlægges særlige mærkningskrav.

Det israelske udenrigsministerium har udtalt , at afgørelsen er “uacceptabel såvel moralsk som principielt.” I en erklæring har man tilføjet:

“Israel afviser kraftigt den nylige afgørelse fra Den Europæiske Domstol (ECJ)​, der tjener som et redskab i den politiske kampagne imod Israel. Hele afgørelsens formål er at udpege og udøve dobbeltmoral imod Israel. Der er mere end 200 verserende territorialkonflikter i verden, men ECJ har ikke leveret en eneste domsafgørelse vedrørende mærkning af produkter stammende fra disse områder. Dagens afgørelse er både politisk og diskriminerende imod Israel.”

“Denne afgørelse mindsker blot chancerne for at opnå fred og modsiger Den Europæiske Unions egne holdninger til konflikten. Den går Det Palæstinensiske Selvstyres ærinde, som fortsat nægter at indgå i direkte forhandlinger med Israel og styrker radikale anti-Israel grupper, som fremmer og opfordrer til boykot imod Israel og benægter dets ret til at eksistere.”

Israels ambassadør til De Forenede Nationer, Danny Danon, sagde, at afgørelsen afspejler det antisemitiske klima i Europa i dag:

“Dette er endnu et eksempel på, at Europa fortsætter med at underkaste sig Israels fjender. EU’s diskrimination imod det zionistiske projekt vil fungere som retligt dække for antisemitismen. Domstolens afgørelse vil blot sprede denne ældgamle intolerance ud over hele kontinentet og bære ekstra ved til bålet for de kræfter, som forsøger at undergrave og skade den jødiske stat. Dagen i dag markerer en mørk skamplet, skabt af Europa selv, som aldrig vil kunne vaskes bort.”

Det New York-baserede Lawfare Project, som finansierer juridiske tiltag for at udfordre antisemitismen, sagde, at EU-dommen tillader diskrimination mod israelske jøder og vil muliggøre, at produktmærkninger bliver anvendt til politiske formål:

“Rettens beslutning er åbenlyst diskriminerende; varer produceret af jødiske mennesker og muslimske mennesker i samme region vil blive mærket forskelligt på grund af nogle politiske beslutninger foretaget af europæiske embedsfolk. At gøre et etnisk og religiøst element obligatorisk ved produktmærkning er en farlig præcedens. Reelt er beslutningen totalt uigennemførlig i områder som Golan, hvor der ikke findes nogen definerede ‘bosættelser’ og efterkommelse vil kræve en form for opgørelse af producenternes etnicitet, nationalitet og/eller religion for at kunne afgøre, hvordan produkter skal mærkes. Det ulogiske i denne afgørelse bliver ydermere bevist af det faktum, at palæstinensiske muslimer — den selv samme befolkning som domstolen opfatter som lovlige indbyggere og som gør forretninger i israelsk kontrollerede områder — selv vil blive udsat for nedværdigende mærkning. Og selvom Israel er det jødiske folks historiske hjemland, forsøger domstolen at kalde jøder for fremmede i deres eget hjem. Domstolens påstand om, at selv den mest præcise, geografiske stedsangivelse eller adresse på producenten er utilstrækkelig, og at producenternes personlige etnicitet og/eller nationalitet er en nødvendig faktor for mærkning, er en tydelig indikation af, at hensigten er at opmuntre til diskrimination.”

Ledende direktør i Lawfare Project, Brooke Goldstein, sagde, at “beslutningen om at kodificere religiøs diskrimination ind i loven er pinlig for Europa.” Hun tilføjede:

“Der er ingen legitim grund til, at produkter produceret af muslimer og jøder på samme geografiske sted skal mærkes forskelligt. I virkeligheden er dette at behandle mennesker forskelligt på grund af deres religion selve definitionen på intolerance, og vi ved, hvad der sker, når Europa følger dette spor. Muslimer, der lever under Det Palæstinensiske Selvstyres regimente, er lige så meget ‘bosættere’, som jøder er — de har begge juridisk ret til at bosætte sig ifølge den samme traktat, Oslo-aftalerne.”

Lawfare Projects førende rådgiver i sagen, François-Henri Briard, sagde, at domstolene leflede for “politiske fordomme.” Han tilføjede:

“Hvis den form for mærkning bliver anvendt på israelske produkter, bør den helt sikkert også anvendes over for snesevis af andre lande rundt om i verden, som kunne hævdes at krænke international lov.”

Den juridiske rådgiver for Psagot Winery, Gabriel Groisman, sagde:

“Selvom der er mange bestræbelser på at diskriminere imod og boykotte Israel, må de, der udsættes for boykot, fortsat forsvare deres rettigheder ved domstolene i hver eneste krog af verden. På trods af den uheldige afgørelse ved denne domstol kan man være forvisset om, at Psâgot ikke vil holde op med at kæmpe for sin ret til at blive behandlet ligeligt og retfærdigt efter loven.”

Det amerikanske udenrigsministerium sagde, at mærkningskravet “antyder anti-Israel partiskhed”, og tilføjede:

“Dette krav tjener kun til at opmuntre, lette og promovere boykotter, økonomisk uvilje og sanktioner (BDS) imod Israel. USA tager entydigt afstand fra ethvert forsøg på engagement i BDS eller andre forsøg på økonomisk at presse, isolere eller på anden vis delegitimere Israel. Vejen til at løse Israels konflikt med palæstinenserne går gennem direkte forhandlinger. Amerika står sammen med Israel imod bestræbelser på økonomisk at presse, isolere eller delegitimere det.”

Eugene Kontorovich, professor ved George Mason University’s Antonin Scalia Law School og direktør ved det Jerusalem-baserede Kohelet Policy Forum, sagde, at den europæiske domstol “satte en ny slags gul stjerne på jødisk frembragte produkter.” Han tilføjede:

“Nu er jødiske produkter de eneste, der skal bære særlige mærkater baserede på deres oprindelse. Denne skamløse diskrimination gør det mere påtrængende end nogensinde for Trump-administrationen at udfordre Bruxelles ved at gøre dét officielt, som længe har været amerikansk praksis, nemlig at tillade disse produkter at blive mærket med ‘Made in Israel.’

“Afgørelsen viser også, at det ikke handler om palæstinenserne, det handler om jøderne. For i Golanhøjderne, hvor der ikke findes nogen palæstinensere og ingen diskussioner om en palæstinensiske stat, har europæerne påbudt samme regel. Og vi ved, at det ikke handler om besættelse, for de anvender ikke denne regel i noget andet besat territorium noget sted i verden eller nogen steder overhovedet.”

Formanden for den Bruxelles-baserede European Jewish Association, Menachem Margolin, opsummerede:

“Hele grundlaget for mærkningspolitikken er ren diskrimination imod verdens eneste jødiske stat. Bliver noget andet land i verden med et omstridt område udsat for en så skamløst ensidig politik? Svaret er nej. Den strider også imod de internationale standardhandelsregler vedtaget af World Trade Organization.”

“Det, der er særligt forbitrende, er det budskab, som dette sender til den israelske offentlighed i dag.”

“Mens butikker, skoler og firmaer tvinges til at lukke på grund af stormløbet fra massiv, vilkårlig raketild fra Gaza, mens israelere søger i beskyttelsesrum, og grænsebyer og landsbyer ruster sig imod det værste, sender EU dem et signal, ikke om støtte eller solidaritet, men om afstraffende og unødvendig mærkning.”

“Dette er den værste form for fifleri med trivialiteter, alt imens verden brænder. At den europæiske domstol nævner Israel for ‘brud på internationale humanitære lovregler’, alt imens Hamas og dens medhjælpere bombarderer uskyldige civilbefolkninger i Israel, er en af de mest perverst ironiske foreteelser, jeg har oplevet i temmelig lang tid.”

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.





READ ALSO  ‘France under attack’: Prosecutor reveals terrorist’s ID & timeline of beheading carnage in Nice church