Via Gatestone Institute

EU har lanceret en omfattende Handlingsplan for bekæmpelse af Desinformation. Dens formål er tilsyneladende, ifølge en nylig pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen, at “beskytte sine demokratiske systemer og offentlige debatter og i betragtning af valget til Europa-Parlamentet i 2019 og en række nationale og lokale valg, som vil blive afholdt i medlemsstaterne inden 2020”.

I juni 2018 mødtes ledere fra EU’s medlemslande i Det Europæiske Råd og opfordrede Europa-Kommissionen til “at præsentere… en handlingsplan i december 2018 med specifikke forslag til en koordineret reaktion fra EU over for udfordringen med desinformation…” Det er denne handlingsplan, som Kommissionen offentliggjorde den 5. december.

Handlingsplanen fokuserer på fire områder:

  1. Forbedret påvisning af desinformation (Europa-Kommissionen afsatte 5 millioner euro til dette projekt og forventer tilsyneladende, at medlemslandene også bidrager på nationalt plan).

  2. Koordineret indsats — EU-institutionerne og medlemsstaterne opretter et system til hurtig varsling for “at lette udvekslingen af oplysninger og vurderinger af desinformationskampagner”. Det hurtige varslingssystem vil være oprettet inden marts 2019 og “vil blive suppleret ved yderligere at styrke de relevante ressourcer”.

  3. Onlineplatforme og –sektor opfordres til at sikre “gennemsigtigheden ved politiske annoncer, optrapning af bestræbelser på at lukke aktive falske konti, mærkning af ikkemenneskelige interaktioner (beskeder, der spredes automatisk gennem “botter'”) og samarbejde med faktatjekkere og akademiske forskere for at påvise desinformationskampagner og gøre faktatjekket indhold mere synligt og vidtrækkende” i overensstemmelse med en tidligere underskrevet adfærdskodekset mod desinformation.

  4. Øget bevidstgørelse og større indflydelse til borgerne: Udover de “målrettede oplysningskampagner” vil “EU-institutionerne og medlemsstaterne fremme mediekendskabet gennem særlige programmer. Der vil blive tilvejebragt støtte til nationale tværfaglige teams af uafhængige faktatjekkere og forskere for at påvise og afsløre desinformationskampagner på de sociale medier.” Borgerne har i 2018 ikke længere “mediekendskab” og har behov for “større indflydelse”, så de kan få at vide, hvordan og hvad de skal tænke.

READ ALSO  Black Appraisals of Black Lives Matter – Part IV

Det er af afgørende betydning, at handlingsplanen, som nævnt ovenfor, tager afsæt i det tidligere indførte adfærdskodeks for desinformation , som techgiganterne — Facebook, Google, Twitter og Mozilla – underskrev i oktober 2018. Årsagen til adfærdskodeksets nødvendighed er ifølge EU-kommissær med ansvar for sikkerhedsunionen Sir Julian King:

“Falske nyheder på internettet er blevet forvandlet til et våben, og desinformation udgør nu en alvorlig sikkerhedstrussel for vores samfund. Undermineringen af betroede kanaler med det formål at udbrede skadeligt indhold, der skaber splid, bør besvares med klare handlinger baseret på øget gennemsigtighed, sporbarhed og ansvarlighed. Onlineplatforme spiller en afgørende rolle i modsvaret på fjendtlige aktørers misbrug af disse kanalers infrastruktur og i bestræbelserne på at sikre at brugerne – og vores samfund – er sikre.”

I september udtalte kommissær for digitale økonomi og samfund Mariya Gabriel om adfærdskodekset:

“Det er første gang, at sektoren har indgået en aftale om et sæt selvreguleringsstandarder for på frivillig basis at bekæmpe desinformation på verdensplan. Sektoren har forpligtet sig til en række tiltag, fra gennemsigtighed inden for politisk reklame til lukning af falske konti og inddragelse af penge fra udbydere af desinformation, og vi bifalder dette. Disse tiltag burde bidrage til en hurtig og målbar nedbringelse af online desinformation. Kommisionen vil derfor være særligt opmærksom på, om tiltagene bliver effektivt implementeret.

“Adfærdskodekset bør bidrage til en gennemsigtig, retfærdig og pålidelig valgkamp på nettet forud for de europæiske valg i foråret 2019, mens man fuldt ud respekterer Europas fundamentale principper for ytringsfrihed, en fri presse og pluralisme.”

Ifølge næstformand med ansvar for det digitale indre marked Andrus Ansip skal adfærdskodekset og handlingsplanen for bekæmpelse af desinformation “beskytte vores demokratier mod desinformation. Vi har set forsøg på indblanding i valg og folkeafstemninger, og beviserne peger mod Rusland som en primær kilde til disse kampagner.”

READ ALSO  Car RAMS into gate of Mecca's Grand Mosque, Saudi Arabian driver arrested in ‘abnormal condition’ (VIDEOS)

EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender Federica Mogherini erklærede: “Det er vores pligt at beskytte dette og ikke tillade, at nogen spreder desinformation, der giver næring til had, splittelse og mistro til demokratiet.”

Det lyder nobelt: EU ønsker at beskytte borgerne mod “fake news” og fra fremmede magters, såsom Ruslands, indblanding i nationale og europæiske demokratiske processer.

Der er bare den hage ved det, at dette angiveligt noble initiativ kommer fra en organisation, der allerede i adskillige år har udøvet censur i Europa, hvilket gør det svært at tage disse erklærede intentioner for pålydende. Det er trods alt Europa-Kommissionen, der i maj 2016 indgik en aftale med Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft om en “adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet” (Google+ og Instagram tilsluttede sig adfærdskodekset i januar 2018).

Adfærdskodekset forpligter de sociale medievirksomheder til at gennemse og fjerne “ulovlig hadefuld tale” inden for 24 timer. Når virksomhederne modtager en anmodning om at fjerne indhold, skal de ifølge adfærdskodekset “vurdere anmodningen i henhold til deres bestemmelser og fællesskabsregler og, når det er relevant, nationale love om bekæmpelse af racisme og fremmedhad…” De sociale mediegiganter agerer med andre ord som frivillige censorer på vegne af EU.

Udover adfærdskodekset har EU taget flere andre initiativer, der har til formål at øge censuren. EU efterspurgte for eksempel for nylig forslag til forskningsprojekter om, hvordan man kan “overvåge, forhindre og imødegå hadefuld tale på internettet”. EU sponsorerer endvidere projekter, der “vejleder” journalister om, hvad de skal skrive: Under EU’s program for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab har EU finansieret udgivelsen af en håndbog med retningslinier til journalister om, hvordan de skal skrive om migranter og migration. Retningslinierne er en del af projektet RESPECT WORDS – også finansieret af EU – der “har til formål at fremme kvalitetsrapportering om migranter og etniske og religiøse minoriteter som et uundværligt redskab i kampen mod had”. Håndbogens retningslinier tilsiger, blandt andre ting, at journalister bør:

“Sørge for ikke yderligere at stigmatisere begreber som “muslim” og “islam” ved at forbinde dem med bestemte handlinger… Tillad ikke ekstremisters påstande om at handle “i islams navn” at stå uimodsagt. Understreg… de muslimske samfunds diversitet… videreformidl information om hadefulde kommentarer vendt mod muslimer, når det er nødvendigt og har nyhedsværdi. Udfordr enhver falsk antagelse, som sådanne kommentarer bunder i”.

Retningslinierne beder med andre ord journalister om at misinformere offentligheden. Hvordan bør man da logisk reagere på en fuldtstændig EU-sponsoreret “handlingsplan mod desinformation”?

READ ALSO  Third person detained in connection with Nice terror knife attack – reports

Dette er den samme Europa-Kommission, der for ganske nylig udtrykte sin kritik af Østrigs tilbagetrækning fra FN’s “Globale aftale for sikker, ordentlig og regelmæssig migration”. Aftalen fastsætter, at medier, der ikke bakker op om FN’s migrationsdagsorden, ikke vil være berettiget til at få offentlig støtte. Hvordan stemmer det overens med “fuldt ud at respektere Europas fundamentale principper for ytringsfrihed, en fri presse og pluralisme”?

Når den nye handlingsplan mod desinformation rulles ud, vil Europa kunne forvente mere censur.

Judith Bergman, klummeskribent, advokat og politisk analytiker, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.