Numbers & Statistics

Et enklere skattesystem – afskaf arbejdsmarkedsbidrag samt job- og beskæftigelsesfradrag

By  | 

Resume og kommentar

Denne analyse giver et konkret bud på et nyt og mere enkelt skattesystem. Det enklere skattesystem betyder, at alle vil kunne beregne deres egen marginalskat, når man får oplyst skattesatserne i skattesystemet. Det er nærmest umuligt i dag. Forslaget drejer sig udelukkende om at forenkle reglerne og påvirker hverken ulighed, beskæftigelse eller skatteprovenu.

“Det bør være sådan, at almindelige mennesker skal kunne beregne deres egen marginalskat. Min vurdering er, at så godt som ingen danskere i dag er i stand til at beregne deres skat på den sidste tjente krone, når de får oplyst de forskellige skattesatser. Og det er ret problematisk og ikke mindst unødvendigt. Derfor har vi givet et bud på et skattesystem, hvor det bliver så enkelt, at alle kan beregne deres marginalskat, når de får oplyst skatteprocenterne. Skatteprocenterne skal nemlig bare skal lægges sammen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Forslaget påvirker ikke ulighed og skatteprovenu. Der er heller ikke nogen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer, at alle borgere praktisk taget har det samme rådighedsbeløb og marginalskat som i dag. Eneste reelle ændring er, at alle – modsat i dag – vil kunne beregne deres marginalskat, når de får skatteprocenterne oplyst. Man skal bare lægge skatteprocenterne sammen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Der er tale om en skatteomlægning, hvor arbejdsmarkedsbidrag, beskæftigelsesfradrag og jobfradrag fjernes. Til gengæld øges bl.a. bundskatten, ligesom
mellemskatten – der blev afskaffet i 2010 – genindføres,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Forslaget indebærer i hovedtræk, at både arbejdsmarkedsbidrag, men også de komplicerede job- og beskæftigelsesfradrag afskaffes. Det finansieres ved at hæve bundskatten med 2,4 point., samt ved en ny mellemskat på 2,7 pct. Topskattesatsen reduceres med 1,2 point, og personfradraget sænkes fra 44.000 kr. til 43.000 kr. Efterfølgende har alle i job den samme marginalskat som i dag. Overførselsindkomsterne øges for at kompensere for den højere bundskat. Dermed sikres uændret rådighedsbeløb for overførselsmodtagere,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Indledning

Rasmus Jarlov (K) slog i Børsen d. 3. juni 2019 til lyd for en forenkling af skattesystemet via en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget finansieret ved bl.a. højere bundskat. Ideen var at forenkle skattesystemet, uden at det gav anledning til ændringer i skatteprovenu eller indkomstfordeling.

CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer, at alle borgere har det samme rådighedsbeløb som i dag. Hvis modellen gen-nemføres, vil alle kunne beregne deres marginalskat (modsat i dag), når de får skatteprocenterne oplyst. Man skal bare lægge skatteprocenterne sammen.

Problemer i det nuværende skattesystem

Arbejdsmarkedsbidraget indebærer, at de færreste kan beregne deres egen marginalskat (skatten af den sidst tjente krone). Man kan nemlig ikke bare lægge skatteprocenterne sammen, som man umiddelbart skulle tro. Det skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes i grundlaget for de øvrige indkomstskatter. Ligeledes komplicerer fx beskæftigelses- og jobfradrag også bereg-ningen af marginalskatten, jf. tabel 1. Med forslaget gøres beregningen af marginalskatten langt mere enkel, jf. tabel 1 og uddybet nedenfor.

Det kan faktisk blive endnu mere kompliceret i det nuværende system end eksemplerne i tabel 1. Hvis lønindkomsten er på mellem 190.000 kr. og 250.000 kr. regnes marginalskatten ud på følgende måde (fordi jobfradraget på 4,5 pct. indfases her):

8+(1-0,08)*(24,9+12,2)-(0,1065+0,045)*24,9=38,3 pct.

Komplicerede fradrag

Beskæftigelsesfradrag og jobfradrag er to komplicerede fradrag. For at finde skattelettelsen som følge af disse fradrag, skal man gange en fradragssats på sin kommuneskattesats, samtidig med at der er et loft over fradraget.

READ ALSO  Børnene ud af Sjælsmark Mint og andre børn kan komme hjem Lindholm er droppet

Eksempel med beskæftigelsesfradraget: Når beskæftigelsesfradraget er fuldt indfaset i 2022, er fradragssatsen på 10,65 pct., og den gennemsnitlige kommuneskattesats er på 24,9 pct. Det maksimale beskæftigelsesfradrag er på 39.300 kr. Hvis man har lønindkomst på 300.000 kr., får man umiddelbart et beskæftigelsesfradrag på 31.950 kr. (300.000*0,1065). De fleste menne-sker vil nok tro, at dette beløb så er deres skattelettelse. Men nej: Hvad der mildest talt ikke er åbenlyst er, at de 31.950 kr. skal ganges med kommuneskattesatsen på 24,9 pct. for at få skatteværdien (dvs. den faktiske skattelettelse), som dermed bliver 7.956 kr. (31.950*0,249). Dette er helt unødigt kompliceret.

Forslag til et mere enkelt personskattesystem

Forslaget om forenkling af skattesystemet indeholder overordnet følgende tiltag. Der henvises til appendiks 1 for en fuld beskrivelse:

  • Arbejdsmarkedsbidraget afskaffes.
  • Beskæftigelses- og jobfradrag afskaffes.
  • Bundskatten forhøjes med 2,4 point.
  • Der indføres en mellemskat på 2,7 point, som betales af indkomst over ca. 370.000 kr.
  • Topskatten sænkes med 1,2 point (hvilket blot fastholder topskatteyderes skattebetaling på det nuværende niveau).
  • Personfradraget sænkes fra 44.000 kr. til 43.000 kr. (bl.a. fordi afskaffelsen af AM-bidraget giver en lettelse i bunden).
  • Overførselsindkomster (dagpenge, folkepension mv.) opreguleres, fordi forhøjelsen af bund-skatten udhuler overførselsindkomsterne. Det sikrer, at rådighedsbeløbet er uændret for modtagere af overførselsindkomst.

Forslaget giver et langt mere forståeligt system, hvor marginalskatterne umiddelbart kan lægges oveni hinanden (det kan man ikke i dag), jf. figur 1. Marginalskatten og skattebetalingen er uændret ift. det nuværende system . Dermed påvirkes indkomstfordelingen og arbejdsudbuddet heller ikke.

Yderligere om forslaget:

Pensionsind- og udbetalinger: Der indføres en 8 pct. skat på pensionsindbetalinger, for at undgå et stort midlertidigt provenutab som følge af afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget (som i dag også pålægges pensionsindbetalinger). Forhøjelsen af bundskatten betyder herudover, at beskatningen ved udbetaling umiddelbart øges. Derfor skal der laves en skatterabat (for fx mellemskatteydere bliver rabatten på 5 point), for at neutralisere denne skattestigning.

  • Kapitalindkomst (kun positiv indkomst påvirkes): Forhøjelsen af satserne for bundskat og indførelse af mellemskat vil umiddelbart forøge skatten på positiv kapitalindkomst. For at neutralisere dette, udbygges det nuværende skatteloft på positiv kapitalindkomst (som er på 42 pct.) med et loft på ca. 37 pct.  for øvrige personer med positiv kapitalindkomst.
  • Beløbsgrænser (fx topskattegrænsen) hæves med 8,7 pct. (divideres med 1-0,08=0,92) pga. afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget. Dermed rammer man topskatten ved samme indkomst som i dag.

Forslag er provenuneutralt, jf. tabel 2:

Skattelettelser målrettet beskæftigede

  • Ønsker man i det nuværende skattesystem at give en skattelettelse målrettet beskæftigede (så overførselsmodtagere ikke får gavn heraf), kan dette gøres ved at øge enten job- eller be-skæftigelsesfradraget.
  • Skattelettelser målrettet beskæftigede kan i det nye, forenklede system gennemføres ved at reducere bundskatten (og evt. forhøje mellemskatten tilsvarende, hvis fordelingsprofilen skal ligne det nuværende beskæftigelsesfradrag) samtidig med at overførslerne reduceres (så overførselsmodtagere får det samme udbetalt som i dag), jf. tabel 3.

Skattesystemet er blevet mere kompliceret de seneste årtier

Arbejdsmarkedsbidraget samt job- og beskæftigelsesfradraget gør som nævnt skattesystemet mere kompliceret. Skattesystemet er løbende blevet mere kompliceret gennem de seneste årtier:

  • Arbejdsmarkedsbidraget blev indført af Nyrup og Lykketoft i 1994. Oprindeligt var ideen, at arbejdsmarkedsbidraget skulle sænkes i takt med, at ledigheden faldt og udgifterne til bl.a. dagpenge blev lavere. Det er imidlertid aldrig blevet realiseret.
  • Fradragene i personskattesystemet er blevet udvidet kraftigt siden 2003. Det skyldes sær-ligt beskæftigelsesfradraget, men også bl.a. jobfradraget, jf. figur 2.
READ ALSO  Se Der skal være trygge rammer om socialpolitikken

Arbejdende folkepensionister bliver vildledt af arbejdsmarkedsbidraget

En af udfordringerne i det nuværende skattesystem er, at beløbsgrænserne er fastsat EFTER arbejdsmarkedsbidrag. Fx er topskattegrænsen i 2019 på 513.400 kr. EFTER arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at topskattegrænsen FØR arbejdsmarkedsbidrag er på 558.000 kr. Det er ikke særligt intuitivt, og gør skattesystemet sværere at forstå og gennemskue. Eksempelvis bliver arbejdende folkepensionister snydt af beløbsgrænserne:

Folkepensionister måtte i perioden 2014-2017 tjene op til 60.000 kr. i erhvervsindkomst uden at blive trukket i pensionstillægget. De 60.000 kr. er imidlertid den grænse, der fremgår af det officielle regelsæt. Hvad der er knapt så tydeligt for de fleste er, at grænsen på 60.000 kr. er EFTER betaling af arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. Det betyder, at grænsen reelt er på 60.000/(1-0,08)=ca. 65.200 kr. FØR betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Ser man på den faktiske fordeling af erhvervsindkomst for arbejdende folkepensionister, så er der relativt mange, der klumper sig sammen lige under 60.000 kr., jf. figur 3. Dvs. et tegn på, at nogle reagerer på skatte- og overførselssystemet ved at planlægge deres indkomst og arbejds-timer, så de – tror de selv – præcist undgår at blive modregnet i deres pensionstillæg.

Problemet er blot, at disse personer faktisk må tjene 65.200 kr. (og ikke kun 60.000 kr.), hvor der ikke er nogen sammenklumpning. Dvs. de er blevet vildledt af, at beløbsgrænserne i skatte- og overførselssystemet er fastsat EFTER betaling af arbejdsmarkedsbidraget. De fleste tænker formentligt på deres løn FØR arbejdsmarkedsbidrag. Figur 3 tjener derfor til at illustrere, at ar-bejdsmarkedsbidraget skaber unødvendig kompleksitet i skatte- og overførselssystemet.

Forslaget om forenkling af skattesystemet vil betyde, at der ikke er nogen forskel på indkomst før og efter arbejdsmarkedsbidrag, fordi arbejdsmarkedsbidraget afskaffes. Derfor vil forslaget fjerne den nuværende vildledning af de arbejdende folkepensionister.

Grænsen på 60.000 kr. er siden blevet forhøjet til 100.000 kr. (Finanslov 2019) og med aftalen om seniorpension fra maj 2019 forhøjes grænsen yderligere til 122.000 kr.

Appendiks 1. beskrivelse af Forslaget til et mere enkelt personskattesystem

Forslaget om forenkling af skattesystemet indeholder overordnet følgende tiltag:

  • Arbejdsmarkedsbidraget afskaffes
  • Beskæftigelses- og jobfradrag afskaffes
  • Bundskatten forhøjes med 2,4 point
  • Der indføres en mellemskat på 2,7 point, som betales af indkomst over ca. 370.000 kr.
  • Topskatten sænkes med 1,2 point (hvilket blot fastholder topskatteyderes skattebetaling på det nuværende niveau)
  • Personfradraget sænkes fra 44.000 kr. til 43.000 kr. (bl.a. fordi afskaffelsen af AM-bidraget giver en lettelse i bunden)
  • Overførselsindkomster (dagpenge, folkepension mv.) opreguleres, fordi forhøjelsen af bund-skatten udhuler overførselsindkomsterne. Det sikrer, at rådighedsbeløbet er uændret for modtagere af overførselsindkomst.

Yderligere om forslaget:

  • Pensionsind- og udbetalinger: Der indføres en 8 pct. skat på pensionsindbetalinger, for at undgå et stort midlertidigt provenutab som følge af afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget (som i dag også pålægges pensionsindbetalinger). Forhøjelsen af bundskatten betyder her-udover, at beskatningen ved udbetaling umiddelbart øges. Derfor skal der laves en skatterabat (for fx mellemskatteydere bliver rabatten på 5 point), for at neutralisere denne skattestigning.
  • Kapitalindkomst (kun positiv indkomst påvirkes): Forhøjelsen af satserne for bundskat og indførelse af mellemskat vil umiddelbart forøge skatten på positiv kapitalindkomst. For at neutralisere dette, udbygges det nuværende skatteloft på positiv kapitalindkomst (som er på 42 pct.) med et loft på ca. 37 pct.  for øvrige personer med positiv kapitalindkomst.
  • Beløbsgrænser (fx topskattegrænsen) hæves med 8,7 pct. (divideres med 1-0,08=0,92) pga. afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget. Dermed rammer man topskatten ved samme ind-komst som i dag.
  • Afskaffelsen af jobfradraget modsvares af, at personfradraget hæves med ca. 1.600 kr., sva-rende til en skatteværdi på ca. 600 kr., som er gevinsten ved det nuværende jobfradrag. For at overførsler ikke får gavn af denne stigning i personfradraget, reduceres de særskilt med ca. 1.000 kr. (svarende til en værdi efter skat på ca. 600 kr.).
  • Overførselsindkomster (dagpenge, folkepension mv.) opreguleres med 4 pct. (fordi bundskat-ten sættes op). Desuden nedsættes overførselsindkomsterne med ca. 1.000 kr. (fordi afskaf-felsen af jobfradraget gennem øget personfradrag ellers ville give en lettelse til overførsels-modtagere). Sammen med reduktionen af personfradraget sikrer det, at den udbetalte over-førselsindkomst er uændret.
  • Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget afhænger i dag af kommuneskattesatsen. Erstatningen i form af (isoleret set) lavere bundskat og indførelse af en mellemskat afhænger ikke af kommuneskatten. For en borger i en gennemsnitskommune vil dette ikke påvirke skatte-betalingen. For en borger i en lavskattekommune, kan det give en lettelse på maksimalt 80 kr. om måneden, mens det i en højskattekommune kan give en skattestigning på maksimalt 75 kr. om måneden.
  • Medlemmer af folkekirken får i dag rabat på kirkeskatten gennem beskæftigelses- og jobfradraget. Når disse fradrag afskaffes, betyder det umiddelbart en lille skattestigning på maksimalt 50 kr. om måneden (30 kr. for et medlem af folkekirken i en gennemsnitskommune). Dette beskedne merprovenu er ikke indregnet i ovenstående model, men kan anvendes til at sænke bundskatten (og tilsvarende forhøjelse af mellemskatten).
  • Satser og beløbsgrænser for fx boligstøtte reguleres, så det tilstræbes, at man med reformen får udbetalt samme støtte som i dag. En generel ændring af satser og beløbsgrænser vil dog medføre, at nogle umiddelbart vil få ændret støtte. I det omfang, at nogle får fx lavere boligstøtte, kan der overvejes en midlertidig kompensationsordning.
READ ALSO  The EU’s Broken Commission Model

Appendiks 2. Eksempler med skatteberegning for lønmodtager og dagpengemodtager

Herunder vises regneeksempler for, hvordan forslaget påvirker hhv. en lønmodtager og en dag-pengemodtager. Primært for at vise, at forenklingsforslaget for både lønmodtageren og dagpen-gemodtagere betyder, at de får det samme udbetalt. Men også for at vise, at skatteberegningen for lønmodtageren bliver mindre kompliceret.

Først opridses kort i skattesatser og beløbsgrænser til beregningerne, jf. tabel A2.1.

Lønmodtager

En lønmodtager, der har en lønindkomst på 400.000 kr., får med de nuværende regler udbetalt ca. 258.300 kr., jf. tabel A2.2. For at holde eksemplet simpelt, ses der bort fra pensionsindbetalinger og fx fradrag for fagforening og a-kasse samt renteudgifter. Det vil dog ikke påvirke resultatet om, at forenklingsforslaget ikke påvirker den udbetalte løn. Med forslaget til det forenklede skattesystem vil lønmodtageren fortsat få udbetalt ca. 258.300 kr., jf. tabel A2.3.  Men skatteopgørelsen vil med forslaget være mere enkel. 

Dagpengemodtager

Udover ændringer i skattesatser og beløbsgrænser, forhøjes dagpengesatsen som nævnt med 3,9 pct. og reduceres med 1.000 kr. I 2019 er dagpengesatsen på 226.391 kr. Med forslag til forenkling vil dagpengesatsen dermed stige til 234.256 kr. Med de nuværende regler vil en dagpengemodtager have ca. 158.800 kr. udbetalt, jf. tabel A2.4. Og med forslaget til forenkling vil det udbetalte beløb være det samme, jf. tabel A2.5.

Via Cepos

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret