Daytrader.dk

Er denne graf et forvarsel om store fald?

By  | 

Via Daytrader.dk

I weekenden kom den såkaldt Coronavirus pludselig på alles læber, da virussen spredte sig fra sin oprindelse i den kinesiske Wuhan-provins og videre ud i verden.

Det er endnu uvist hvor farlig virussen er, men fra et økonomisk synspunkt har den allerede give Kina et særdeles hårdt slag. Det skyldes, at arbejdspladser, lufthavne, skoler og hele byer i Kina er lukket ned i et forsøg på at begrænse smitten. Alene i den kinesiske spilleby Macau er antallet af gæster faldet med hele 87% i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Mandag faldt de amerikanske aktier samlet set omkring 3% som svar på virusfaren, men allerede tirsdag og onsdag har amerikanske og europæiske aktier genfundet styrken og er nu på vej op igen – på trods af den opbremsning som coronavirus kan give i forhold til den store samhandel med Kina.

Vil du daytrade? Vi anbefaler handelsplatformen Markets til aktiv trading Se mere

Landenes forbrug af kobber

For at få en idé om, hvor voldsom opbremsningen kan blive, bør man derfor ikke kigge på realtidskurserne på aktier, men i stedet vende blikket mod prisen på råvarer. Specielt kobber. Kina står nemlig for næsten 50% af forbruget af kobber i verden, og i modsætning til aktier ser prisen på kobber på ingen måde ud til at stabilisere sig. Siden weekenden er prisen på kobber således styrtdykket med mere end 10%, og kursen er i øjeblikket nede i et særdeles vigtigt støtteområde.

I en update omkring markedssituationen i forbindelse med Corona skriver råvarestrateg Ole Hansen fra Saxo Bank, at kobberprisen kan være en retningspil for, hvor hårdt markedet ender med at blive ramt af virustruslen.

READ ALSO  Aktiemarkedet ramt af coronavirus – krise eller overreaktion?

“Imens aktiekurserne viser tegn på stabilisering, så har prisen på kobber kun klaret at vinde 10% af sit store fald tilbage. Vi må konkludere, at sandsynligheden taler for mere svaghed i markedet, og at aktiemarkedet forsøg på at genrejse sig kan ende med at være for tidlig,” skriver Ole hansen.

For 14 dage siden offentliggjorde vi her på daytrader.dk en video af privat trader Claus Munk Larsen, hvor han foreslog en short af prisen på kobber. I de seneste par dage har det vist sig, at Claus Munk Larsens handel i den grad ramte plet. Men desværre på en lidt trist grundlag.

De kommende uger vil vise, om kobber skal yderligere ned i pris eller om der nu er lagt op til en kæmpe optur, når virusfaren forhåbentlig er drevet over. Du kan spekulere i prisen på kobber hos Saxo Bank hos Markets eller hos eToro.

Prisen på kobber på en 4-timers graf
image_pdfimage_print

Kommentarer




Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret