Via DR Penge

Efter syv dage med strejke og aflyste fly er der nu enighed mellem flyselskabet SAS og selskabets piloter.

– Vi har en aftale, siger administrerende direktør i SAS, Rickard Gustafson på et pressemøde i Stockholm.

Der vil dog gå et døgn, inden SAS flyver som normalt igen, fortæller han. Dermed er der sat punktum i den tæt på en uge lange konflikt, der har forårsaget flere hundrede aflysninger af flyafgange hos SAS.

Det er blandt andet krav om arbejdstid, vagtplaner og løn, der har været knasterne i konflikten.

‘Vi starter trafikken op i morgen’

Koncernchef i SAS, Lars Sandahl Sørensen, som har deltaget i forhandlingerne, er glad for, at der nu er kommet en aftale på plads.

– Vi er tilfredse med aftalen, men vi er ikke tilfredse med, at vi har haft et konfliktforløb. Det beklager vi dybt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han tilføjer, at aftalen både imødekommer piloternes ønske om forudsigelighed i arbejdsplaner, om lønforhold og om karrieremuligheder.

SAS er på vingerne igen i morgen, siger koncernchef i SAS, Lars Sandahl Sørensen. Men der kan forekomme forsinkelser, derfor opfordrer han alle, der skal flyver i morgen til at tjekke selskabets hjemmeside og app.

– Vi er blevet mødt med nogle ret barske krav, men dem er der fundet en løsning på nu, siger han.

Et af piloternes ønsker var en lønstigning på 13 procent. Aftalen er endt med en lønstigning over tre år på 3,5 procent.

SAS har på grund af strejken aflyst 709 fly i dag, men i morgen, fredag, forventer SAS at være på vingerne igen, siger koncernchefen.

READ ALSO  £5k to invest? I’d buy these cheap FTSE 100 shares today

– Fra i morgen starter vi trafikken op igen, men det er en stor maskine, der skal startes op. Vi vil gøre vores bedste for at være punktlige, siger han, men der vil forekomme forsinkelser.

Derfor anbefaler han, at alle, der skal rejse med SAS i morgen, holder øje med selskabets hjemmeside og app.

Forhandlingerne om nye overenskomster for piloter i Danmark, Norge og Sverige begyndte onsdag formiddag hos Riksmekleren.

Under strejken, der begyndte fredag og har betydet tusindvis af aflyste fly, anslår SAS, at mere end 300.000 passagerer er blevet berørt.