Politics

Enhedslisten til Trump: USA skal igen med i Paris-aftalen

By  | 

Via Enhedslisten

Hvis USA’s præsident kommer til Danmark, skal vi bruge besøget til kritisk og konstruktiv dialog – ikke mindst på klimaområdet, mener Enhedslisten.

USA er ved at trække sig ud af Paris-aftalen og vil ikke være med i FN’s internationale samarbejde for at finde klimaløsninger. Det svigt skal adresseres, hvis Donald Trump lægger vejen forbi Danmark i september.

– Jeg håber, at Demokraterne vinder næste præsidentvalg, og at USA igen tilslutter sig Paris-aftalen. Kloden har brug for, at alle rige lande bidrager til egne bæredygtige løsninger og betaler klimabistand til de fattigste lande, påpeger energiordfører Søren Egge Rasmussen.

Kæmpe eksportpotentiale for energi- og klimaløsninger
Under midtvejsvalget sidste år besøgte Søren Egge Rasmussen USA. Her mødte han bl.a. Alexandria Ocasio Cortes, som blev valgt til kongressen og nu arbejder for den grønne omstilling.

– Jeg inviterede hende til Danmark, og det vil være rigtig godt, hvis hun kommer, mens Trump er her. Klimakampen bliver helt sikkert en væsentlig del af næste præsidentvalgkamp i USA, spår Søren Egge Rasmussen.

Mens Trump har gjort USA’s centrale politik mere klimafjendtlig, arbejder en række stater og byer i USA videre med bæredygtig omstilling i samarbejdet ”We are still in”.

– De tager klimaproblemerne og Paris-aftalen alvorligt. Og med de klimatiltag, som er ved at blive realiseret i USA, er der et kæmpe eksportpotentiale for energi- og klimaløsninger fra Danmark. Den dagsorden er vigtig at prioritere, uanset hvilke politikere fra USA, der besøger os, understreger Søren Egge Rasmussen.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  138 reaktioner, inklusive Synes godt om, Haha og Vred