Politics

Enhedslisten til Movia, DSB og Metroselskabet: Lyt til jyderne. Drop afskaffelsen af pensionistkortet.

By  | 

Via Enhedslisten

Samtlige 18 kommuner i Midtjylland (gen)indfører nu pensionistkortet i pap. Det står i skærende kontrast til, at Movia, DSB og Metroselskabet (DOT) vil afskaffe kortet fra juni – netop med henvisning til takstsamarbejdet vest for Storebælt. Og samtidig afskaffe og omlægge pensionistrabatten, så de flittige brugere af den kollektive trafik får nogle gevaldige prisstigninger på både 50, 100 og over 200 pct. Det sker med henvisning til Statsrevisorernes kritik fra 2015 af et uigennemskueligt og ulogisk takstsystem.

Transportordfører for Enhedslisten, Henning Hyllested, siger:

• Jeg synes, Movia og DSB skulle slå lytteklapperne ud. Der har været massive protester mod afskaffelsen af pensionistkortet – dels fordi det fører til voldsomme prisstigninger for de ældre medborgere, der bruger den kollektive trafik flittigt, dels fordi mange ældre ikke er fortrolige med de digitale løsninger, som der så skal bruges: Rejsekort med ind- og udtjekning.

• Og når nu jyderne har gjort den erfaring, at der er for mange af vores ældre brugere af den kollektive trafik, der ikke kan finde ud af at bruge rejsekort og internet, så kunne det jo være at noget lignende gjorde sig gældende på Sjælland og i Hovedstaden.

• DOT har ikke belæg for at bruge statsrevisorerne som figenblad for at afskaffe pensionistkortet. Det er ikke pensionistkortet, der gør takstsystemet uigennemskueligt og ulogisk. Tværtimod, det er et lavpraktisk og simpelt rejsemiddel, som er ens for alle pensionister i Takst Sjællands område. Når mange ældre ikke bruger det på Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn, er det jo nok fordi, den kollektive trafik mange af disse steder er så ringe og så sparsom, at bus og tog ikke er første valg og attraktivt for de ældre at bruge. Og statsrevisorerne stillede sig i 2018 tilfredse med de ændringer af takstsystemet, som man var blevet enige om med Takst Sjælland.

READ ALSO  SE: Klimamiddag i CPH Village

• Operatørerne i den kollektive trafik skal droppe systemtænkningen og sætte passageren i centrum. Jeg vil opfordre Movia, DSB og Metroselskabet til at betragte de ældre, der bruger den kollektive trafik meget, som glade ambassadører for jeres produkter. Og så forstå, at hvis man gør den kollektive trafik billig, som f.eks. pensionistkortet, bliver den også brugt flittigt! Hvis den altså er for hånden. Det var ikke for sjov, at Enhedslisten ved finanslovsforhandlingerne krævede nedsættelse af taksterne med 30% i den kollektive trafik.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret