Politics

Enhedslisten redder SABAAH og Café Exit

By  | 

Via Enhedslisten

Efter årtiers kamp har Enhedslisten fremtidssikret vigtige sociale projekter, som tidligere hutlede sig igennem på midlertidige bevillinger fra satspuljen.

Enhedslisten har i dag indgået aftale med regeringen og de øvrige partier bag finansloven om udmøntningen af de 25 mio. kr., der blev afsat til at fremtidssikre de mange sociale projekter, der levede et usikkert liv under satspuljen.

Som Folketingets eneste parti udenfor satspuljen, er det her en sejr efter årtiers kamp, siger socialordfører Pernille Skipper.

Sårbareste grupper kommer på finansloven

Enhedslisten arbejdede benhårdt for, at blandt andet SABAAH og Café Exit, der arbejder med ekstra sårbare grupper, får en fast bevilling.

– Vi sikrer projekter som Café Exit, der hjælper tidligere indsatte til et liv uden kriminalitet, og SABAAH der arbejder med minoritetsetniske LGBT+-unge, som går igennem svære tider, eller udsættes for negativ social kontrol, siger Pernille SKipper.

– De to projekter er fuldstændig livsnødvendige for de mennesker, de arbejder med. Alligevel har projekterne aldrig fået fast grund under sig i satspuljens tid. Nu er det slut med den usikkerhed.

Satspuljen var asocial

Enhedslisten stod i årevis som det eneste parti uden for satspuljen, og det var der gode grunde til. Pengene til satspuljen blev taget fra samfundets fattigste, og bevilligerne var midlertidige og usikre.

– Det var en asocial måde der kom penge i satspuljen, men den har også ødelagt rigtig meget socialt arbejde, fordi kontinuitet og tryghed i finansiering var en by i Rusland. Nu har Enhedslisten leveret på årtiers kamp. Vi har sikret, at rigtig mange gode projekter kan vide sig sikre på, at finansieringen er på plads, uden at de skal søge igen og igen, forklarer Pernille Skipper.

READ ALSO  Germany won't lift coronavirus restrictions before April 20: Chancellory

– Det var et særligt krav fra Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne, at vi skulle afsætte penge til at fremtidssikre tidligere satspulje-projekter med faste bevillinger. Vi har i årtier kæmpet for at vigtige indsatser for hjemløse, mennesker i prostitution og meget andet fik deres egen og faste bevilling på finansloven. Nu bliver det endelig virkelighed. Jeg er så glad i dag. Det er værd at fejre.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret