Politik

Enhedslisten kræver hastesamråd om drikkevand: Lav straksforbud mod sprøjtegift

By  | 

Via Enhedslisten

I forlængelse af fundet af giftrester i drikkevandet i Nordsjælland, kræver Enhedslisten miljøordfører, Øjvind Vilsholm nu ministeren i hastesamråd. Vi har brug for et komplet overblik over den kaotiske situation og et straksforbud mod brug af sprøjtegifte ved drikkevandsboringer, lyder det fra miljøordføreren.

Øjvind Vilsholm, miljøordfører for Enhedslisten, siger:

– Det er vanvittigt, at myndighederne bliver ved med at finde rester af flere sprøjtegifte i vores drikkevand. Denne gang i et omfang så myndighederne direkte siger, at borgerne ikke skal drikke vandet fra hanen. Det her minder jo om et gigantisk kemiforsøg med den danske befolkning som prøvekaniner. Det skal stoppe nu.

– Vi skal have situationen under kontrol. Derfor kræver jeg, at ministeren stiller op i et hastesamråd i Folketinget. Vi har brug for et straksforbud, så gifteksperimentet stopper. Lige nu bliver der spillet hasard med folks helbred. Alle drikkevandsboringer bør med det samme undersøges for alle de nye stoffer, der nu er fundet i drikkevandet, så vi kan få overblik over den kaotiske situation.

– Sagen fra Egedal er et resultat af fortidens synder, men landmændene sprøjter i dag videre med andre sprøjtegifte tæt ved vores drikkevandsboringer. Ministeren må lave et straksforbud mod brug af alle sprøjtegifte i de områder, hvor vandet hentes op. Regeringen, Socialdemokratiet, Radikale og SF har givet kommunerne til og med 2022 til at stoppe brug af sprøjtegifte ved drikkevandsboringer. Det er alt for sent og fuldstændig galimatias, at vi skal lade landmændene fortsætte med at forurene vores drikkevand. Der er nemlig ingen garanti for, at vi ikke om få år finder nutidens pesticider i grundvandet, hvis ikke vi sætter ind nu og her.

 

Fakta:

En ny undersøgelse fra Danske Regioner viser, at der er fundet hele 75 nye pesticider i grundvandet. Ministeren har meldt ud, at drikkevandsboringer skal undersøges for det ene af de 75 nye stoffer. Enhedslisten kræver at alle drikkevandsboringer med det samme undersøges for alle de nye stoffer der nu er fundet, så vi kan få overblik over den kaotiske situation.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]