Politics

En ting er krisestyring her i Corona-krisen og regeringen handlede beslutsomt og…

By  | 

Klaus Riskær Pedersen Parti Via Facebook

En ting er krisestyring her i Corona-krisen og regeringen handlede beslutsomt og tog en politisk chance. Den viljestyrke må godskrives Statsministeren.
Men kan den samme viljestyrke vise sig at blive et problem i bredere politisk sammenhæng ?
Efter et par ti-år uden S-regering – og Helle Thorning som sidste 'røde statsminister' – havde jeg glemt hvad Socialdemokratisk magtfuldkommenhed kan føre til.
Men i takt med at hjælpepakker nu får et stadigt mere politisk tilsnit – og politisk motivation – og i takt med at der lanceres lovgivning – der i enhver henseende – er autoritær af karakter, så begynder jeg at få min bange anelser, og frygt for det politiske arvegodt fra Anker Jørgensens tid, der nu skal genoplives af Statsminister Mette Frederiksen og hendes DSU-'5-bande' (Martin Rossen, Kofoed, Hummelgaard, Hækkerup).
Hvis vort samfund som følge af denne krise – og et langsomt snigende 'Stockholm-syndrom' hos befolkningen – pludselig accepterer denne nye form for bedrevidende politisk centralisme med autoritære kendetegn, så velkommen til et nyt land.
Starten på det kan vi se på den omstændighed at vor befolkning kun er tilbudt Corona-test 25.000 +/- gange grundet ledelsesmæssigt myopia og forsøg på at sparke dåsen rundt imellem embedsværk og regering. Det er respektløst i et frit samfund at en borger ikke kan kræve – og få – test af en sygdomsdisposition som har lukket hele samfundet ned. I USA var man bagud, men har nu passeret 1 mio test og laver 100.000 om dagen. Det er kanariefuglen i kulminen den sag. Der er mange flere, og derfor jeg begynder at blive voldsomt bekymret for de politiske konsekvenser af de statslige indgreb i de borgerlige rettigheder under indtryk af en akut krise. Det er altid akutte kriser der starter de permanente politiske problemer og skred i den politiske moral. Og ekstra farligt i et land hvor 'forfatningsdomstolen' ligger i Justitsministeriet lovkontor.

READ ALSO  'Understandable & more than legitimate': Germany backs 'peaceful' US protests



Print Friendly, PDF & Email

Latest from finanz.dk