Politik

EL: Positivt, at regeringen vil stoppe havbrug

By  | 

Via Enhedslisten

— Fiskeri

Miljøminister Lea Wermelin har netop annonceret, at regeringen vil stoppe for nye tilladelser til havbrug. Wermelins erklæring kommer efter, at Enhedslistens landbrugs og fiskeriordfører, Søren Egge Rasmussen, har spurgt ministeren, om hun er villig til at ophæve loven, som giver mulighed for at udvide eller etablere nye havbrug. Enhedslisten er glade for ministerens initiativ og mener, at regeringen nu bør tage videre skridt for at rydde op på de skadelige virkninger af Venstre-regeringens landbrugspakke.

Enhedslistens Landbrugs- og fiskeriordfører Søren Egge Rasmussen udtaler:

– Venstre-regeringens landbrugspakke øgede kvælstofforureningen og planlagde nye forurenende havbrug. Det var en katastrofe for vores alle sammens natur og miljø. Derfor er det glædeligt, at den nye regering nu vil være med til at bryde med landbrugspakken.

– Den blå landbrugspakke byggede på et utal af forkerte og vildledende regnestykker, som tegnede et uærligt skønmaleri af pakkens konsekvenser for miljøet. Jeg glæder mig til at opleve forskellene på den nye regerings regnemetoder og se på de næste skridt, som kan rydde op efter landbrugspakken.

– Dette er en stor dag for de mange mennesker, som længe har kæmpet mod flere havbrug. De har vundet i dag. Jeg ser frem til, at debatten om, hvordan vi bedst passer på vores hav fortsætter, så vi kan beskytte flere havområder bedre og udvikle et skånsomt fiskeri.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

LÆS/ READ  Se Højere ydelser til arbejdsløse indvandrerfamilier