Politics

EL: Minimumsnormeringer og rettigheder til de ældre

By  | 

Via Enhedslisten

I dag fortsætter forhandlingerne om regeringsdannelse med temaet velfærd. Enhedslisten går til forhandlinger med krav om minimumsnormeringer og lovfastsatte rettigheder til ældre i hjemmeplejen og på plejehjem.

Pernille Skipper siger:

– Forældre, bedsteforældre og pædagoger har råbt og råbt på minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Der er for få voksne, og det betyder, at helt små vuggestuebørn og børnehavebørn ikke får den støtte, de har brug for. Det skal en ny regering lave om på, så jeg forventer, at vi kan blive enige om, at der skal indføres minimumsnormeringer.

– En ny regering skal indføre lovfastsatte rettigheder til vores forældre og bedsteforældre, så man med loven i hånden kan sikre en værdig behandling. Ældre mennesker, der sidder i en våd ble i alt for mange timer, eller mennesker, som ikke får gjort rent mere end hver femte uge, det kan vi altså ikke være bekendt.

– Helt grundlæggende handler dagens forhandlinger for Enhedslisten om, at vi får et reelt løft i velfærden. I ældrepleje, i daginstitutioner, men også på sygehusene, på skolerne, i psykiatrien og på handicapområdet er der enorme mangler efter årevis med nedskæringer. Derfor går vi til forhandlingerne med et helt grundlæggende krav om, at der skal ske et reelt løft i velfærden. Det kræver flere penge end det såkaldte demografiske træk, som kun vil betyde, at pengene følger med, i takt med at vi bliver flere ældre og flere børn.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Tak for et fantastisk landsmøde