Financial news

Ekspolitikere kan få 56.494 kroner om måneden i to år: ‘Vi er noget forkælede’

By  | 

Via DR Penge

De personlige stemmer talte ved folketingsvalget deres tydelige sprog, og for en række folketingsmedlemmer har det betydet, at hverdagen på Christiansborg er skiftet ud med en tilværelse som arbejdsløs.

Det er dog ikke på samme vilkår som langt de fleste andre danskere.

Imens de 52 personer, der blev stemt ud eller stoppede i denne uge, beslutter hvordan deres fremtid skal se ud, får de et eftervederlag på 56.494 kroner om måneden i op til to år.

Sådan er det blandt andet for Karin Gaarsted (S), Karina Due (DF) og Joachim B. Olsen (LA), der fik for få stemmer ved valget til at kunne fortsætte som folketingsmedlemmer.

– Det er mange penge. Det kan jeg godt forstå, hvis folk synes, siger Karin Gaarsted:

– Men når man ser på, at man som folketingsmedlem aldrig ved, hvornår arbejdet slutter, så er der hele tiden en risiko for at blive arbejdsløs fra den ene dag til den anden.

Af netop den grund kan socialdemokraten godt se det rimelige i, at politikere får det eftervederlag, de får.

Fuld grundløn i to år

Reglerne er i dag sådan, at folketingsmedlemmer optjener et halvt års eftervederlag for hvert år, de har siddet i Folketinget.

READ ALSO  Alibaba aims to deliver with $16bn courier venture

Et folketingsmedlem som Karin Gaarsted, der blev valgt ind tilbage i 2011, har derfor optjent det maksimale eftervederlag på 24 måneder. I princippet kan hun altså de næste to år fortsætte med at få den samme grundløn, som hun fik, da hun sad i Folketinget, hvis hun ikke finder et nyt job.

Karina Due kom i Folketinget ved sidste Folketingsvalg i 2015. Med sine fire år på Christiansborg har hun også optjent samme ret til eftervederlag, men DF’eren synes, det er lige i overkanten.

– Hvis vi kigger på det almindelige arbejdsmarked, er vi noget forkælede, siger hun, men afviser at frasige sig eftervederlaget, så længe det er et gode, samtlige politikere har.

DF: Reglerne bør ændres

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, er enig med sin partifælle i, at det er helt forkert med en opsigelsesperiode, der i nogle tilfælde er otte gange så lang, som den er for andre i Danmark.

På trods af at tidligere folketingspolitikere også bliver modregnet, synes han, at reglerne bør ændres, så de ligner gængse vilkår på arbejdsmarkedet.

– Der er ingen på det private eller offentlige arbejdsmarked, der har så lang tids opsigelse med løn, og politikere er nødt til at indordne sig efter samme vilkår som alle andre. Den ordning, der er i dag er alt for favorabel, siger Peter Skaarup.

Gruppeformanden så gerne, at opsigelsesperioden blev ændret, så der kun var eftervederlag i 3-5 måneder efter endt politisk embede.

DF agter ifølge ham at fremsætte forslag om, at eftervederlagsreglerne erstattes af et nyt sæt regler.

READ ALSO  Megadeath

Modregning efter 134.596 kroner

Et folketingsmedlem kan i dag også få eftervederlag, hvis embedsperioden ophører på grund af sygdom.

Hvad enten det er sygdom eller valg, der sender folketingspolitikere på porten, er reglen dog, at der modregnes, hvis nye indtægter dukker op.

Det første år sker der ingen modregning for indtægter op til 144.358 kroner. Andet år er der fuld modregning, men det er der ifølge Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ingen kontrol med.

– Hvis man læser loven, hvor de her regler står, så fremgår det ikke, hvor kontrolfunktionen ligger. Når kontrollen ikke er udspecificeret, så tror jeg, at den reelle virkelighed er, at der ikke bliver kontrolleret, lyder det fra Roger Buch, der mener, at reglerne skal genovervejes.

– Politikerne har lavet særligt favorable vilkår for sig selv. Det normale ville være fire, fem, seks måneders opsigelse. Hvis man er omfattet af funktionærloven, når man faktisk først 6 måneders opsigelse efter ni års ansættelse, så 24 måneder er rigtig lang tid.

Ingen jobs på hånden

Lige nu har hverken Karina Due eller Karin Gaarsted et nyt job på hånden. Begge er dog enige om, at det ville havde været i orden, hvis deres opsigelse havde været kortere.

Karin Gaardsted har dog endnu et argument, der taler for eftervederlaget, som det er i dag.

READ ALSO  Smaller, thinner, less sweet snacks? Mondelez makes health drive

– Vilkårene skal heller ikke være så dårlige, at der er nogen, som ikke har lyst til at være folkevalgte. Hvis eftervederlaget så anderledes ud, kan det godt være, at nogle af dem, der er højest betalt, ikke ville sidde i Folketinget, og her skal man jo helst favne og tiltrække forskellige typer af mennesker, siger politikeren.

Hun tilføjer i den forbindelse, at der “fra borgerlig side ikke var stor opbakning til at ændre reglerne” sidste gang spørgsmålet blev taget op.

Ifølge Fagbladet 3F kan de 52 ekspolitikere fordele 70 millioner kroner mellem sig over de næste to år i såkaldte eftervederlag. DR Nyheder har foruden ekspolitikerne i artiklen kontaktet Chritina Egelund (LA) og Joachim B. Olsen (LA). Ingen af dem har ønsket at stille op til interview.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret