Financial news

EKG-app og notifikation ved uregelmæssig hjerterytme bliver tilgængelig i dag på Apple Watch

By  | 


Notifikationsfunktionen ved uregelmæssig hjerterytme blev for nylig undersøgt i Apple Heart Study. Med over 400.000 deltagere var Apple Heart Study den største screeningsundersøgelse af atrieflimren, der nogensinde er gennemført, hvilket dermed også gør den til et af de største kardiovaskulære forsøg til dato. En delmængde af dataene fra Apple Heart Study blev sendt til FDA for at understøtte godkendelse af notifikationsfunktionen ved uregelmæssig hjerterytme. I denne delundersøgelse var der ud af de deltagere, der modtog en notifikation om uregelmæssig hjerterytme på deres Apple Watch, og som samtidig havde et EKG-plaster på, 80 procent, som viste atrieflimren på EKG-plasteret, og 98 procent, som viste atrieflimren eller andre klinisk relevante arytmier.

For at aktivere disse nye hjertefunktioner ledes kunderne gennem en række indstillinger på skærmen med oplysninger om, hvem der kan bruge disse funktioner, hvad funktionerne kan og ikke kan, hvilke resultater brugerne kan få, hvordan resultaterne kan tolkes samt klare instrukser om, hvad man som bruger skal gøre, hvis man føler symptomer, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. 

watchOS 5.2 kan downloades i dag.



Via Apple

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Tories still set for majority but lead narrows, latest poll shows