Via DR Penge

Engrosfirmaet Dagrofa tilbagekalder et parti pastaskruer efter fund af insekter.

Sådan lyder advarslen til forbrugere, der har købt pastaen. Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

– Forekomst af insekter gør produktet uegnet til konsum, lyder det.

Solgt hos Meny og købmænd

Det er tale om produktet ‘Gestus Fusilli’, som leveres i poser af et kilo.

Pastaen er solgt hos blandt andre supermarkedskæderne Meny, SPAR, Let-Køb, Min Købmand, Liva og hos enkelte andre købmænd, skriver Fødevarestyrelsen.

Detaljer om varen:

  • Bedst før dato: 11.04.2021

  • Kilde: Fødevarestyrelsen

Der er fundet insekter i nogle af poserne, og det har altså fået virksomheden til at tilbagekalde partiet af pasta fra firmaet Gestus.

Smid det ud eller returner det

Poserne med pasta er desuden datomærket ‘bedst før 11.04.2021’.

Har du købt pastaskruerne, så kan du enten levere produktet retur og få pengene igen eller blot vælge at smide posen i skraldespanden, lyder rådet.

– Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det, lyder det fra Fødevarestyrelsen.



READ ALSO  Invaluable bivalves - How clams help keep Polish water clean | Europe