News

Dom i sag om 100 kg. skunk

By  | 

Via Politiet

Retten i Nykøbing Falster afsagde i går eftermiddag dom i en længerevarende sag vedrørende dyrkning af mere end 100 kg. skunk i Haslev og på flere adresser på Lolland.

De tiltalte i sagen – seks mænd og en kvinde – blev alle idømt lange fængselsstraffe. Retten dømte alle de tiltalte for grov narkotikakriminalitet og groft tyveri af strøm til brug for produktionen af skunk. Forholdene blev opdaget af politiet tilbage i 2018. Retten udmålte straffene til mellem 1 år til 3 års ubetinget fængsel. 

Fem af de tiltalte havde ikke dansk statsborgerskab og blev udvist i forbindelse med dommen. Tre tiltalte blev udvist i perioder fra 6 år til 12 år. To tiltalte, der forud for sagen havde boet i Danmark i mere end 20 år, blev udvist for bestandigt. 

Anklager Chris Martinsen udtaler: ”Jeg er meget tilfreds med, at retten har fundet det bevist, at alle de tiltalte har været involveret i den omfattende dyrkning af skunk og har udmålt straffe, der klart signalerer, at vi har at gøre med grov kriminalitet”. 

Sagen er anket til Østre Landsret.

 


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Developer Nick Candy considers takeover of Capital & Counties