News

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi søndag den 4. august 2019

By  | 

Via Politiet

Vold

Ved byfesten i Odder lørdag aften kl. 23:45 begik en 30-årig mand flere voldsforhold. Han tog fat omkring halsen på en 31-årig kvinde med den ene arm, og bed hende hårdt i hendes højre øre. En 20-årig veninde var kommet til undsætning og blev med fuldt overlæg trampet på sin venstre fod. Den 30-årige mand tog ligeledes umotiveret fat, med sin ene hånd omkring halsen på en 18-årig kvinde, som også befandt sig på stedet. Efterfølgende sparkede han ud efter kvindens hoved. Slutteligt havde den 30-årige mand nikket en 29-årig mand en skalle. Den 30-årige gerningsmand fremstilles i grundlovsforhør kl. 10:30.

Tyveri

Østjyllands Politi fremstiller kl. 11:15 en 25-årig udenlandsk mand, der fredag eftermiddag blev anholdt og sigtet for tyveri af flere Iphones, der var stjålet fra bl.a. Blue City i Ryesgade, Aarhus C.

Blufærdighedskrænkelse

Søndag kl. 01:10 på Rådhustorvet i Randers blottede en 36-årig mand sit lem foran to piger. En politipatrulje så den 36-årige, der løb fra stedet efter sin ugerning. Patruljen indhentede gerningsmanden, der modsatte sig anholdelsen. Han blev dog anholdt og sigtet for at blufærdighedskrænkelse samt at have modsat sig anholdelsen.

Kvælerslange

Sent lørdag aften fik vi en henvendelse fra en borger i Odder, der havde observeret en ca. 1 m. lang slange, på trappen foran husets hoveddør. Via foto optaget af slangen blev det fra kyndig ekspert på området konstateret at det var en ufarlig Kongepyton. Den blev indfanget af en lokalpolitipatrulje og indbragt til Aarhus Politigård, hvor den nu afventer udlevering til rette ejer. Rette ejer har dog stadig ikke henvendt sig.

READ ALSO  IEA Says Global Oil Demand to Hit Peak in 2030 [Video]

Færdsel

Der skete et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Brabrand lørdag kl. 22.20, da en 87-årig mandlig bilist
påkørte en 67-årig mandlig bilist med lav hastighed, da de begge kørte ad E45 mod syd i tæt køkørsel.
Der skete kun mindre materiel skade som følge af påkørslen.

Der skete et færdselsuheld i krydset Randersvej og Skejbygårdsvej i Århus N lørdag kl. 14.00, da en 61-årig mandlig bilist kørte overfor rødt, hvorved der skete sammenstød med en 60-årig mandlig bilist, der kom kørende ad Randersvej i sydlig retning. Ingen personskade.

En 52-årig kvinde førte personbil på Toldbodgade i Randers søndag kl. 01.50 uagtet, at hun var påvirket af alkohol med en promille over det tilladte.

En 21-årig mand førte personbil på Nørrebrogade i Århus C lørdag kl. 12.34 uagtet, at han blev testet positiv for euforiserende stoffer.

En 38-årig mand førte personbil på Søndervangen i Viby J lørdag kl. 17.45 uagtet, at han var frakendt sit kørekort.

En 24-årig mand førte personbil på Skanderborgvej i Århus C søndag kl. 00.50 uagtet, at han var meddelt kørselsforbud.

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Vælddalen i Hadsten begået mellem fredag d. 02/08 kl. 12.00 og lørdag d. 03/08 kl. 17.00
På Skablundvej i Hundslund begået lørdag d. 03/08 kl. 20.53
På Emiliedalsvej i Højbjerg begået lørdag d. 03/08 mellem kl. 10.05 og 13.45
På Stennehøj Allé i Højbjerg begået lørdag d. 03/08 mellem kl. 13.30 og kl. 13.45
På Vilhelm Becks Vej i Viby J begået lørdag d. 03/08 kl. 16.00
På Kragevej i Ebeltoft begået lørdag d. 03/08 mellem kl. 10.57 og 11.50.


Print Friendly, PDF & Email
READ ALSO  Germany avoids recession in the third quarter

Hold dit netværk orienteret