News

Døgnrapport fra Østjyllands Politi tirsdag den 18. juni 2019

By  | 

Via Politiet

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør.

 

**

 

Kemikaliebrand på Aarhus Havn

Østjyllands Politi modtog mandag kl. 2240 en anmeldelse om brand i to tønder med kemikalieprodukter på et skib en sømil øst for Aarhus Havn. Ilden er formentligt opstået som følge af en kemisk reaktion, og blev forgæves søgt slukket ved skibets besætning.

Beredskabsstyrelsens særlige beredskab til brand ombord på skib til søs, der varetages af Østjyllands Brandvæsen, blev tilkaldt og foretog brandbekæmpelse. Branden kom efterfølgende under kontrol, og der blev lavet en kontrolleret uddampning/nedbrænding af materialet. Der var ikke fare for besætning eller personer på land.

Østjyllands Brandvæsen og miljøvagten vil i løbet af tirsdag tage stilling til det videre forløb i forhold til brand og miljøindsatsen.

**

 

Udlejer fandt stjålne cykler i kælderen

En 41-årig mand kontaktede mandag kl. 12.46 politiet, da han i kælderen på sin ejendom i Langå, der pt. var udlejet til nogle litauere, fandt flere nyere cykler låst inde bag en dør. Med anmelderen i røret slog politiet et af stelnumrene op i systemerne og kunne konstatere, at cyklen var meldt stjålet.

Der blev sendt en patrulje til stedet, og mens betjentene arbejdede på at få indtransporteret de 10 cykler, der var fundet i kælderen, kom husets lejere kørende. De to litauiske mænd, på 26 og 32 år, blev begge anholdt og sigtet for brugstyveri af cykler.

**

 

Kontaktet af ”en fra Yousee”

En 84-årig kvinde fra Randers SØ kontaktede mandag politiet efter opfordring fra sin bank, der havde konstateret, at en ukendt person havde hævet et større beløb fra kvindens konto. Den 84-årige kvinde var i fredags ved 14-tiden blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Yousee. Manden spurgte, om kvinden havde opsagt sin betalingsservice hos sin bank, hvilket hun nægtede, hvorefter manden sagde, at der så måtte være tale om en hacker, og at han ville hjælpe med at få styr på det.

READ ALSO  Nomura Securities’ Takada on Pound, Hedge Funds' Stance on Stocks [Video]

Manden sagde, at han skulle bruge kvindens NEMID, personnummer, adgangskode til computer og nummer på nøglekort. Imens kvinden talte med manden, fik hun to sms’er fra sin bank med nogle koder, som manden oplyste, at han skulle bruge. Manden sagde til kvinden, at hun ville modtage et nyt NEMID nøglekort, idet hun jo var blevet hacket, og at hun ikke måtte åbne sin netbank før 48 timer efter.

Da kvinden dagen efter fik besøg af sin datter og fortalte om opkaldet fra ”Yousee-manden”, blev datteren mistænksom og åbnede kvindens netbank, hvor hun kunne se, at der var hævet et større kontantbeløb. Kvinden fik herefter med det samme spærret sine kort og sit NEMID.

**

 

Brand på altan

Østjyllands Politi fik mandag kl. 15.05 en anmeldelse om, at der var opstået brand i en lejlighed på Skelvangsvej i Randers NV. Der var ingen personer til stede i lejligheden, og brandvæsnet fik ret hurtigt kontrol over ilden. Alle opgangens beboere blev kontaktet og samlet ude foran, mens skadeservice gennemgik lejlighederne.

Det var dog umiddelbart kun lejligheden, hvor branden var opstået, det havde fået skader. Branden var formentlig opstået på altanen, men årsagen til branden er endnu ukendt. Hele lejligheden var meget sodskadet, og den 70-årige mandlige beboer blev genhuset hos sin familie.

**

 

Ukrudtsbrænder årsag til brand

Østjyllands Politi fik mandag kl. 16.28 en anmeldelse fra en 64-årig mand på Rønnehaven i Lystrup, der havde været uheldig med sin ukrudtsbrænder. Manden havde været i færd med at fjerne græs fra indkørslen ved brug af en ukrudtsbrænder, da ilden pludselig fik fat i et buskads på husmuren.

READ ALSO  Google Cuts Back on Free Storage While Prodding Users Toward Paid Cloud Subscription [Video]

Manden fik hurtig fat i sin vandslange og forsøgte at slukke ilden, og det var formentlig årsag til, at branden blev holdt nede, så ilden ikke fik fat i huset. Brandvæsnet kom til stedet og fik slukket ilden, og fik klippet hækken ned, så der kun kom mindre brandmærker på husmuren ved indkørslen og på et nedløbsrør.

**

 

Biler i brand

Østjyllands Politi fik natten til tirsdag kl. 01.25 en anmeldelse om, at der var brand i en bil, der holdt parkeret ved Trillegårdsvej i Aarhus V. Da politiet kom til stedet kunne det konstateres, at både bilen, der var brand i, samt bilen, der holdt parkeret ved siden af, var helt udbrændte, mens en tredje bil fik varmeskader på venstre siden. Årsagen til branden kendes endnu ikke.

**

 

Færdsel

Mandag kl. 16.00 blev en 26-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Klostervej i Grenaa.

Mandag kl. 17.32 skete der et færdselsuheld på Tage-Hansens Gade i Aarhus. En 33-årig kvindelig bilist kom kørende ad Viborgvej, da hun skulle svinge til højre ad Tage-Hansens Gade. I forbindelse med højresvinget overså kvinden en 22-årig kvindelig cyklist, der var på vej ligeud i krydset. Cyklisten røg over kølerhjelmen og faldt til jorden, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Mandag kl. 17.45 skete der et færdselsuheld på Vestervang i Aarhus. En 47-årig kvindelig bilist kom kørende ad Vestervang, da hun i krydset ved Langelandsgade overså en cyklist, der kom kørende ad Langelandsgade. Den 28-årige kvindelige cyklist blev påkørt og røg over bilen og landede på jorden. Kvinden blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap umiddelbart med mindre knubs. Den 47-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

READ ALSO  Workers at Chile's Escondida copper mine, world's largest, to walk off job Tuesday

Mandag kl. 18.45 blev en 24-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hjortensgade i Aarhus C.

Natten til tirsdag kl. 02.55 blev en 22-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da hun blev standset af en patrulje på Wingesvej i Randers NV.

Natten til tirsdag kl. 05.18 skete der et færdselsuheld på Lillehøjvej i Rønde. En 27-årig mand kom kørende ad Lillehøjvej mod Rønde, da han af uvisse årsager kørte af vejen og landede i en grøft. Bilen blev totalskadet, men der skete umiddelbart ingen personskade. Den 27-årige mand skønnedes påvirket af euforiserende stoffer og blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Kastrupvej i Randers SØ begået mellem onsdag den 5/6 og mandag den 17/6 kl. 15.25
  • På Nøruplundvej i Tirstrup ved Ebeltoft begået mandag den 17/6 mellem kl. 06.10 og kl. 15.30
  • På Krogen i Randers SØ begået mellem lørdag den 15/6 kl. 13.00 og mandag den 17/6 kl. 16.00
  • På Randersvej i Allingåbro begået mandag den 17/6 mellem kl. 06.00 og kl. 17.15
  • På Langbyvej i Nimtofte begået mandag den 17/6 mellem kl. 10.00 og kl. 17.40
  • På Rosenhøj Bakke i Viby J begået mandag den 17/6 mellem kl. 10.00 og kl. 20.30


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret