Via Politiet

Døgnrapport for Østjyllands Politi søndag den 7. juli 2019.

Hermed er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politi.

Indbrud i privat beboelse.

Lørdag kl. 19:14 fik politiet et opkald om, at der var et igangværende indbrud på Gudrunsvej i Brabrand.
I forbindelse med anmeldelsen blev det oplyst, at en rød VW varebil var set køre fra stedet. Patruljen fik standset en bil svarende til det oplyste og i den sad to mænd på henholdsvis 39 og 46 år. De to mænd var særdeles godt kendt af politiet i forvejen.
Det viste sig, at varebilen var brugsstjålet, og at føreren ikke havde førerret. Ved visitation blev føreren fundet i besiddelse af heroin.
Begge mænd blev anholdt.
Den 46-årige fører blev sigtet for indbrud, brugstyveri af varebil, lov om euforiserende stoffer og kørsel uden førerret og derefter løsladt.
Den 39-årige var tidligere tilsagt til afsoning, men var ikke mødt op, hvorfor han blev sigtet for indbrud, brugstyveri af varebilen og overgivet til afsoning.

****

Brugstyveri af knallert.

Lørdag kl. 1650 på Nordlandsvej i Risskov observerede hundepatruljen en knallert, med to personer på. Da de fik øje på patruljen, forsøgte de at undkøre ind over et jordstykke. Knallerten væltede og de to personer forsøgte derefter at løbe fra stedet.
Hundene blev sendt efter de to personer. Den ene blev stoppet af hunden, og den anden blev anholdt efter at hunden havde gået spor efter ham.
Det viste sig at være to 15-årige drenge. De blev begge sigtet for brugstyveri af knallert.

****

Færdselsuheld.

På Ringgadebroen i Århus bremsede en 58-årige kvindelig bilist hårdt op på grund af pludselig kødannelse. Det bevirkede, at hun blev påkørt bagfra af en 26-årig kvindelig bilist, der ikke nåede at bremse.
Der skete alene materiel skade.

READ ALSO  Glimmer of hope for investment in Europe - EY survey

 

**

Lørdag kl. 11:05 skete der sammenstød mellem letbanetoget og en norsk indregistreret personbil på Albøgevej i Trustrup.
Faderen på 34-år og sønnen på 7 år omkom begge i ulykken, mens moderen på 32 år kom lettere til skade og datteren på seks år var uskadt.
De nærmere omstændigheder ved den tragiske ulykke er stadig ved at blive undersøgt.

**

Søndag kl. 00:28 på den Østjyske Motorvej ved Harlev mistede en 20-årig mandlig bilist herredømmet over sin bil, hvilket bevirkede, at han kørte ind i autoværnet. Autoværnet blev beskadiget og rester blev spredt ud over kørebanen. Det resulterede i at en personbil, ført af en 52-årig mand og med tre passagerer ramte delene, hvorefter bilen rullede rundt og gled hen af kørebanen på taget.
Der skete kun materiel skade ved uheldet.

****

Færdsel i øvrigt.

Lørdag kl. 22:11 standsede en patrulje en varebil på Åby Ringvej. Bilen, der kørte langt over det tilladte, blev ført af en 19-årig mand, der ikke havde spændt sikkerhedsselen og i øvrigt ikke havde førerret til køretøjet.
Den 19-årige kan se frem til en række sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

 

**

Lørdag kl 11:45 blev en 53-årig mandlig bilist stoppet på Østjyske motorvej ved Tilst. Manden havde ikke generhvervet førerretten, hvorfor han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

**

Det samme gjorde sig gældende k. 19:14 på Gudrunsvej i Brabrand, her blev en 46-årig mandlig bilist stoppet og sigtet for at køre i frakendelsestiden.

 

****

Indbrud.
Der er i det forløbne døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.

Edithsvej, 8220 Brabrand, begået mellem 05.07.19 kl. 17:00 – 06.07.19 kl. 19:00
Ebeltoftvej, 8544 Mørke, begået mellem 05.07.19 kl. 22:00 – 06.07.19 kl. 11:30
Skovvejen, 8000 Århus C, begået mellem 04.07.19 kl. 10:00 – 06.07.19 kl.18:10
Gudrunsvej, 8220 Brabrand, begået 06.07.19 kl. 19:14

READ ALSO  Here’s how I’d invest £100 per week in an ISA to get rich and retire early

 

****

 

Østjyllands Politi har d.d. ingen fremstillinger i Grundlovsforhør.