Finansnyheder

Dine mobilopladere kan være livsfarlige

By  | 

Via DR Penge

Vi lægger os fladt ned

Hos Normal beklager administrerende direktør Torben Mouritsen den farlige oplader.

– Vi lægger os fladt ned i forhold til det testresultat, I præsenterer os for, og i forlængelse af det, fjerner vi alle opladere fra butikkerne og informerer vores kunder i butikkerne og på de sociale medier, siger han.

Normal skriver på emballagen, at opladeren er produceret for Normal. Dermed har firmaet producentansvar i forhold til at sikre sig, at dokumentationen er korrekt, men det har Normal ikke undersøgt.

– Vi har ikke foretaget os yderligere ud over at læne os op ad den dokumentation, vi har set fra leverandøren. Det er vores ansvar, og det løber vi ikke fra, siger Torben Mouritsen.

Coop stopper salget

Kim Boll advarer også mod en oplader købt i Kvickly og en købt på Mackabler.dk.

– Dem ville jeg ikke turde gå fra, hvis de sad i stikkontakten, lyder hans konklusion.

Coop beklager, at opladeren købt i Kvickly ikke lever op til kravene for CE-mærkede produkter.

– Forbrugerne skal være trygge, når de køber varer i vores butikker, og derfor har vi også stoppet salget og fjernet varerne fra vores butikker, siger kvalitetschef i Coop Malene Teller Blume.

Hun forklarer, at Coop fremover vil kræve, at opladere også testes her i landet i henhold til CE-mærkningen, før de kommer på hylderne, og så opfordrer hun myndighederne til at skærpe kontrollen.

– Vi kan aldrig helt undgå, at vi ender med sager, hvor produkterne ikke er i orden. Derfor opfordrer vi også myndighederne til at øge markedsovervågningen, for der kommer mange varer ind over grænserne fra Kina, siger hun.

Mackabler.dk ønsker ikke at medvirke, men i en mail til Kontant oplyser indehaveren, Jonathan Parisi, at firmaet har tilbagekaldt opladerne, stoppet salget, og at kunderne kan få pengene tilbage.

Mange farlige opladere derude

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen har de fundet 350 forskellige mobilopladere på markedet. Op mod 150 af dem kan være farlige for forbrugerne.

– Der er potentielt mange farlige opladere derude, siger Jan Møller Mikkelsen og anerkender, at CE-mærket ikke er en reel garanti for et sikkert produkt.

Sikkerhedsstyrelsen har mulighed for at politianmelde importører og forhandlere af farlige opladere, men til dato er der ikke udskrevet én eneste bøde på den baggrund.

– Det er mig bekendt ikke sket, siger Jan Møller Mikkelsen.

Importører og forhandlere har altså relativt frit spil, men Jan Møller Mikkelsen forklarer, at Sikkerhedsstyrelsen fremover vil se nærmere på muligheden for politianmeldelser ved gentagne lovovertrædelser.

– Hvis der skal andre sanktioner til, er det en politisk vurdering i forhold til den lovgivningsmæssige ramme, vi har i Danmark, siger han.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

Please Donate To Bitcoin Address: [[address]]

Donation of [[value]] BTC Received. Thank You.
[[error]]