Via Daytrader.dk

I maj 2020 indtræffer en skelsættende begivenhed inden for kryptovaluta-verdenen. Produktionen af nye bitcoin bliver halveret, sådan at der ikke længere bliver produceret 1800 bitcoin om dagen, men derimod kun 900.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Solide og efterprøvede matematiske modeller viser, at prisen på bitcoin kan nå til minimum 55.000 dollars i 2020-2021 som følge af det begrænsede udbud. Det er tale om matematiske modeller som prisen på bitcoin hidtil har fulgt med utrolig træfsikkerhed. Herunder får du forklaringen på, hvorfor prisen snart kan nå 55.000 dollars, hvad sandsynligheden er for, at det sker, og hvad argumenterne imod er.

Vi kommer i artiklen ind på følgende emner:

Bitcoins halvering i foråret 2020 er et absolut højdepunkt i kryptovaluta-miljøet, da det kun sker hvert fjerde år, at antallet af nyudstedte bitcoins halveres. Indtil nu er blevet produceret i alt 18 mio. bitcoin, og det endelige antal bitcoin kommer til at ligge på 21 mio. – om over 100 år, nærmere bestemt i 2140. Det betyder, at bitcoin på langt sigt kan få en status som digitalt guld, da der er tale om et aktiv, som er sjældent, og som mange mennesker gerne vil eje.

Historisk set har bitcoin to gange tidligere fået halveret nyproduktionen af kryptovaluta, i 2012 og 2016, og det har i begge tilfælde ført til en ekstremt positiv udvikling i prisen. Vi vil i det følgende se nærmere på, hvad vi kan lære af historien, og på argumenter for og imod, at historien kan gentage sig.

Den første halvering

Den 28. november 2012 fandt den første halvering sted, og ser man på prisudviklingen op til halveringen, og efter halveringen, så var der tale om en udvikling, som førte en stærk stigning i prisen med sig. I året op til halveringen steg prisen med 352,8%, og i året efter halveringen fulgte en stigning på hele 8192,3% til et højdepunkt på omkring 1200 dollars for en bitcoin i november 2012. I forbindelse med den første halvering blev antallet af nyudstedte bitcoin reduceret fra cirka 7200 til 3600 nye bitcoin om dagen.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Prisudviklingen kan ses på grafen herunder (klik evt. på billedet for at forstørre):

I tiden herefter, fra december 2013, gik bitcoin ind i en negativ periode, blandt andet på grund af, at den kendt bitcoin-børs, Mt. Gox, blev hacket. Prisen på bitcoin tabte derefter 80% af sin værdi og begyndte først for alvor at vende, da der var udsigt til, at den næste halvering var på vej.

Den anden halvering

Udviklingen i forbindelse med anden halvering, som kom 6. juli 2016, fulgte det samme mønster. I det år, der ledte op til halveringen, steg prisen med 152,5% procent, og det var særligt de sidste 9 måneder op til halveringen, som var meget positive. Efter halveringen fulgte et lille drop, men derefter kom der en meget kraftig stigning på hele 2818,5% i de næste 17 mdr. Udviklingen i prisen kan ses på grafen herunder:

 

Den tredje halvering – 2020

Omkring midten af maj 2020 vil der ske endnu halvering af de nyudstedte bitcoin, og hele kryptovaluta-miljøet er naturligvis fokuseret på, om det bliver en gentagelse af historien. Drager man en parallel til de foregående halveringer – og følger prisen det samme mønster denne gang – skulle man altså kunne forvente en gevinst i trecifrede procenter i året inden halveringen. Et år før halveringen lå prisen på ca. 8350 dollars for en bitcoin, og i skrivende stund (december 2019) ligger prisen under dette niveau.

Hvis mønsteret fra de seneste halveringer skal følges, vil prisen mere end fordobles frem mod halveringen, og altså mindst komme op på 16700 USD i løbet af perioden frem til halveringen, og efter halveringen skulle man kunne opleve endnu stærkere stigninger i det halvandet år, som følger derefter. Det er naturligvis kun en hypotese, som er baseret på, hvad der vil ske med prisen, hvis man bruger de tidligere stigninger til at modellere udviklingen.

 

Opmærksomheden omkring halveringen er større i forbindelse med den tredje halvering, og derfor opfatter nogle den stigning op til 13.000 dollars, man oplevede tidligere på året, som et forsøg på at “løbe i forvejen” forud for halveringen. Siden er prisen faldet væsentligt, men i forbindelse med årsskiftet, og med mindre end et halvt år tilbage før halveringen, så er det sandsynligt, at der endnu engang snart vil komme fokus på bitcoin-prisen. Begynder man at se pæne stigninger i prisen, kan det endnu engang have en selvforstærkende effekt, fordi mange ved, at et scenarie, hvor bitcoin-prisen mangedobles, vil kunne udspille sig, og som investor har man ikke lyst til at gå glip af denne mulighed. Hvis bitcoin og kryptovaluta skulle vise sig at være den fremtidens form for penge, så er der mange, der vil ærgre sig, hvis de ikke havde taget en lille bid af kagen. Denne effekt kaldes i investeringsverdenen for FOMO – Fear of Missing Out.

READ ALSO  Current Crypto Portfolio

Hvis man skal forstå, hvorfor halveringen af bitcoin har haft en så positiv indvirkning på prisen, så er det vigtigt at sætte sig ind i nogle af mekanismerne bag. Lige nu bliver der produceret ca. 1800 bitcoin om dagen. Efter den næste halvering vil tallet falde til 900 stk. Dem, der udvinder bitcoin – de såkaldte miners – vil ofte være netto-sælgere i markedet, da de skal betale for elektricitet og andet for at holde operationen kørende. Efter næste halvering, hvor der kun bliver produceret 900 bitcoin om dagen, vil der altså komme færre nye bitcoin til salg. Det kan i sig selv have en påvirkning på prisen.

Herunder kan man se en tabel over, hvordan halveringerne har udviklet sig, og vil udvikle sig i fremtiden:

 

Af ovenstående tabel følger, at det med tiden vil blive stadig mere omkostningstungt at producere en bitcoin, da den gevinst, som gives til miners bliver halveret. Hvis udgifterne ved at producere en bitcoin fordobles, samtidig med, at der bliver produceret færre bitcoins, kan det betyde, at bitcoin opfattes som mere sjældne. I forlængelse af dette kan prisen stige.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Sådan kan du købe bitcoin

Hvis du gerne vil i gang med at handle bitcoin, kan du hurtigt komme i gang – for eksempel hos handelsplatformen eToro, hvor du kan trade bitcoins – både i form af kontrakter, men også i form af ægte bitcoins, der kan trækkes ud og ind af wallet. Se videoen herunder.

Sammenligning med guld

Prisen på bitcoin har i løbet af de to seneste år svinget i mellem 30.000 og 120.000 kr. for en enkelt bitcoin. Samtidig har der ikke har været mangel på personer, der på sociale medier har kaldt kryptovaluta et fupnummer, papirspenge eller et pyramidespil. Uden at tage stilling til, hvem der har ret, og hvem der tager fejl, kan man konstatere, at kritikerne er uenige med markedet som helhed, der i efterhånden flere år har set en ganske høj – omend meget svingende – pris på bitcoin. I praksis svarer det at eje en bitcoin i øjeblikket til at have et lille stykke guld i hånden, men mange mennesker har svært ved at forhold sig til noget, som kun eksisterer i digital form – noget, som man ikke kan holde i hånden.

Samtidig introducerede man med bitcoin også ideen om et digitalt objekt, som ikke kan kopieres, og konsekvenserne af denne opfindelse er også mere vidtrækkende end mange er klar over. Fortalere for kryptovaluta argumenterer blandt andet for, at det sagtens kan lade sig gøre at forfalske/kopiere almindelige penge, men med kryptovaluta og bitcoin, er det i praksis umuligt, og på denne måde kan en valuta som bitcoin have fordele i forhold til de traditionelle valutaer.

Sammenligner man bitcoin med guld og andre sjældne metaller, kan man se, at der nogle slående ligheder. Og disse ligheder kan bruges til at forstå, hvorfor markedet værdisætter en bitcoin på det nuværende niveau, og hvorfor nogle observatører mener, at priserne kan mangedobles i løbet af de kommende to år.

Bitcoin – et sjældent, digitalt objekt

En af de mest interessante og grundige analyser af bitcoin, kommer fra Twitter-brugeren Plan B, som på samme måde som opfinderen af bitcoin, har valgt at være anonym. Han arbejder for en stor hedgefond i Holland, som formentlig ikke ønsker at lægge navn til hans budskaber omkring kryptovalutaen. På trods af anonymiteten har hans analyser vundet udbredelse langt ud over kryptomiljøet og er blevet oversat til over 20 sprog, samtidig har han deltaget i podcast med millioner af lyttere.

Plan B’s analyse er, at det på nuværende tidspunkt er åbenlyst, at et sjældent, unikt digitalt objekt som bitcoin har værdi – det kan man se på markedsværdien over de seneste år. Spørgsmålet er bare, hvor meget værdien er, eller bør være.

Hvis man modellerer bitcoins værdi på samme måde, som man kan modellere sjældne metaller, så finder man nogle meget stærke ligheder. I bogen “The Bitcoin Standard” beskrev Saifedean Ammous, hvordan sjældenhed kan beskrives ud fra en model som kaldes “Stock to flow”. Det går ganske enkelt ud på, at man måler, hvor meget af et bestemt materiale, som der produceres hvert år (=flow), i forhold til det samlede udbud (stock). Forholdet mellem de to værdier angives som “SF”, og den værdi siger noget om, hvor sjældent materialet er. Guld og bitcoin er her markant anderledes end industrielle metaller som kobber, zink, nikkel og bronze, fordi de har en høj Stock to flow(SF)-værdi.

READ ALSO  Another Bitcoin in the Wall – NorthmanTrader
Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Guld har den højeste stock to flow-værdi, på nuværende tidspunkt 62, og det betyder, at det med en årlig produktion på det nuværende niveau vil tage 62 år at udvinde alt det guld, der eksisterer i verden. Andre metallers SF-værdi kan ses i skemaet herunder:

Sølv har den næsthøjeste SF-værdi, og det medfører, at både guld og sølv er eftertragtede metaller, fordi der ikke produceres meget nyt i forhold til det samlede udbud. Palladium, platinum og andre råvarer har en SF-værdi, som knap er højere end en. Her svarer det eksisterende udbud mere eller mindre til den årlige produktion, og dermed bliver produktionen en vigtig faktor.

Der eksisterer i skrivende stund cirka 18,1 mio. bitcoin, og der bliver produceret 657.000 nye bitcoin om året med det nuværende tempo. Det giver en SF-værdi på 27,5. Højere end sølv, men lavere end guld.

Bitcoin i 55.000-90.000 dollars?

Men i 2020, når antallet er nye bitcoin halveres, så vil kryptovalutaen nå en SF-værdi, som ligger tæt på guld. Og så begynder det at blive interessant. Hypotesen er, at den samlede markedsværdi – og dermed prisen på metallet, eller på bitcoin – hænger meget tæt sammen med SF-værdien. Og tester man denne hypotese af, kan man se noget meget opsigtsvækkende, nemlig at der er et statistisk signifikant forhold mellem markedsværdi af et aktiv og SF-værdi. I matematiske termer har modellen en meget høj “forklaringsgrad” (R2-værdi) på 95%, og det betyder, at chancen for at denne sammenhæng er en tilfældighed er meget tæt på nul.

Prisen på bitcoin påvirkes naturligvis også af andre faktorer, feks. lovgivning, hacking af kryptobørser, og andre nyheder, men den dominerede faktor ser ud til at være SF-værdien – altså forholdet mellem den årlige produktion og det samlede udbud.

Det interessante er, at guld og sølv lægger sig relativt præcist ind på linje med bitcoin-værdierne. Ekspempelvis havde bitcoin i december 2017 en markedsværdi på ca. 230 milliarder og en SF-værdi på 22, som var meget tæt på værdierne for sølv.

Bitcoin vil efter halveringen ligge med en SF-værdi på 50, og det er meget tæt på guld med en værdi på 62. Markedsværdien for bitcoin efter halveringen vil ifølge modellen blive 1 billion dollars, og det svarer til, at prisen på en bitcoin vil være 55.000-90.000 dollars, alt afhængig af, hvordan man afrunder og fortolker tallene. Ser man på prisudviklingen efter de foregående halveringer, kan der dog gå op til halvandet år efter halveringen, før markedet når til dette punkt.

Er du interesseret i at høre mere om denne argumentation for bitcoins stigning, så kan vi anbefale at høre podcasten The investor’s podcast, som “Plan B” gæstede i september 2019. Podcasten er verdens største investeringspodcast:

For bitcoin har halveringerne en meget stor indflydelse på halveringerne, som derfor er lagt ind på nedenstående graf med forskellige farver.

Mørkeblå er den måned, hvor halveringen foregår, og rød er perioden lige efter halveringen. Grafen er en logaritmisk skala, og som det fremgår, er der en klar sammenhæng med SF-værdien på ædelmetaller som guld og sølv, og bitcoins SF-værdi over tid. Holder hypotesen igennem de næste to halveringer, vil bitcoin kunne få en markedsværdi, som svarer til markedsværdien på guld.

Det vil give en topværdi for bitcoin på minimum 55.000 dollars ved første halvering, og skulle bitcoin nå samme markedsværdi som guld i forbindelse med 2024-halveringen, hvor SF-værdien vil være højere end guld, så ville prisen på en bitcoin ifølge modellen blive mellem 400.000 og 1.000.000 dollars. Herunder ses en graf, som viser sammenhængen mellem SF-værdien og den samlede markedsværdi. Guld har i skrivende stund en markedsværdi, som ligger over 8 billioner dollars.

Kilde: Plan B. Medium.com

 

Argumenterne imod

Når man kommer med en så ekstrem forudsigelse som at bitcoin kunne nå et niveau på minimum 55.000 dollars og måske endnu højere, så kan – og skal – det ikke ikke stå uimodsagt. Vi har undersøgt nogle af de vigtigste argumenter imod denne hypotese.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

“Modellen tager kun højde for udbud, ikke efterspørgsel”. Som påpeget af blandt andre den svenske krypto-ekspert Eric Wall, er efterspørgslen ikke en del af stock to flow-modellen. Wall mener, det er efterspørgslen, som driver prisudviklingen, ikke udbuddet. Han argumenterer, at det er mindre væsentligt om den løbende produktion er 1, 2 eller 0%, så længe den er så lav, som den er. Så snart man er under 5% nye-producerede bitcoins i forhold til det samlede udbud, så er det ifølge ham ikke antallet af nye bitcoins, som har betydning, men efterspørgslen, som er afgørende. Direkte adspurgt har Wall dog ikke kunne komme med præcise data, som kunne bakke synspunktet op, men refererer dog til, at Google Trends-data, som viser antallet af Google-søgninger på verdensplan, er korreleret med stigningen i bitcoins pris i slutningen af 2017. Se grafen herunder:

READ ALSO  MacroVoices #248 Jeff Snider: QE Still Isn’t Money Printing, and USD Still Isn’t Crashing

 

Tilhængerne af stock to flow-modellen har anført, at der er indikationer på, at bitcoin opfører sig på samme måde som et såkaldt “veblen good”.

Det er en betegnelse, som normalt dækker sjældne luksusgoder som f.eks. diamanter og Rolex-ure, der karakteriseres ved, at efterspørgslen stiger i forbindelse med at prisen stiger, blandt andet på grund af en snobbe-effekt, fordi de signalerer en eksklusivitet. Noget som også kunne blive tilfældet med bitcoin i tilfældet af, at priserne bliver endnu højere end nu. Det strider imod de almindelige love for udbud og efterspørgsel, hvor det normalt antages, at efterspørgslen falder, når prisen stiger.

Plan B, som har bygget modellen, anerkender, at efterspørgsel ikke er en del af modellen, men det samme kan man sige, om en masse andre faktorer, som har betydning for prisen, for eksempel regulering, hacking af kryptobørser og så videre. Ikke desto mindre passer modellen alligevel, så selv om virkeligheden er meget kompleks og påvirket af mange forskellige faktorer, så har modellen indtil nu været en simpel underliggende struktur, som har kunnet beskrive prisudviklingen.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

“Hvorfor har markedet ikke allerede reageret?”, hvis modellen er korrekt, spørger mange. Tager man udgangspunkt i, at markedet er effektivt, og at informationen om modellen er spredt tilpas meget, da den er offentligt tilgængelig, så burde markedet – hvis det er rationelt – reagere og “løbe i forvejen”. Det er dog muligt, at mange investorer, både nye og mere professionelle, endnu ikke kender modellen, eller alternativt kender de modellen, men tror ikke på den. Det giver en investeringsmulighed for dem, som rent faktisk tror på modellen. Under alle omstændigheder er der mange eksempler på, at de finansielle markeder ikke opfører sig rationelt, og det er derfor et åbent spørgsmål, hvor godt et argument dette er.

“Miners kan opgive bitcoin og sende kryptovalutaen i en dødsspiral.” Lige nu koster det i omegnen af 5000-7000 dollars at producere en bitcoin for de såkaldte miners, som udvinder bitcoin. Professionelle virksomheder kan dog ligge lidt lavere, da de ofte have adgang til meget billig elektricitet. Hvis bitcoin-priser falder under dette niveau – og det er fornylig sket i efteråret-vinteren 2018 – så kan det føre en negativ salgsspiral med sig, da mindre profitable selskaber vil stoppe med at mine bitcoin og sælge deres beholdninger af kryptovalutaen. Hvis bitcoin-halveringen i 2020 ikke har en positiv indflydelse på prisen, så kan det sætte mine-selskaberne under pres og få nogle til at kaste håndklædet i ringen. Men selv om mindre profitable selskaber giver op, hvilket løbende sker, så ser mange investorer det som et positivt tegn på mellemlangt til langt sigt, da en sådan udvikling historisk set ofte har markeret slutningen på et nedadgående market.

Er du interesseret i at undersøge disse modargumenter nærmere, så kan vi anbefale at høre Stephan Liveras podcast, hvor nogle af disse argumenter bliver gennemgået.

Bitcoin-halveringen ser ud til at kunne blive en binær event, forstået på den måde, at den enten kan sende prisen godt opad eller godt nedad. Årsagen til at mange kryptovaluta-entusiaster er positive omkring mulighederne er den asymmetri, der ligger i at satse på bitcoin på lidt længere sigt. Bitcoin har i forbindelse med tidligere bobler flere gange tabt op til 80% af sin værdi indtil flere gange. Det lyder voldsomt, men når man sammenligner med, at markedet i gennemsnit er gået 200% op om året i den tid, hvor kryptovalutaen har eksisteret, så kan det give en fornemmelse af, at der både er meget at tabe, men til gengæld også meget mere at vinde. Skulle markedet komme ind i en ny boble og stige til 55.000 dollars, så ville det repræsentere en stigning på 600-700% i forhold til det nuværende niveau. Sammenlignet med dette er et tab på 80% faktisk ganske beskedent, så selv hvis man kun mener, at bitcoin har 30% chance for at komme ind i endnu en boble af den størrelse, så kan det rent matematisk give god mening at foretage denne investering.

Du kan handle bitcoins og andre kryptovalutaer hos eToro Se mere her

Har du selv argumenter for eller imod en stigning af denne størrelsesordenen, så lad os høre fra dig. Du kan skrive din holdning i kommentar-feltet herunder.

image_pdfimage_print

Kommentarer