Financial news

De riges by: Huslejen i København tonser i vejret | Penge

By  | 

Via DR Penge

Ved at investere omkring 250.000 kroner i for eksempel et nyt køkken og badeværelse har investorer fundet en kattelem ud af den restriktive boligreguleringslov. I stedet skal lejemålet udlejes efter ‘det lejedes værdi’.

Og det giver helt andre muligheder for at skrue på huslejen:

– Blackstone har fået øje på den her fidus. Ved at investere nogle få penge kan de få et kæmpe stort afkast, så snart en lejer flytter. Den har de fået øje på, og det er jo dygtigt set.

– Problemet er bare, at når de går ind og laver de her renoveringer, så kan det godt være, at der kommer en masse fine nye køkkener og badeværelser i København. Der er bare ikke nogen, som har råd til at bo i de lejligheder, siger Claus Højte.

Og den udbredte udnyttelse af paragraf 5 stykke 2 er ikke god for sammensætningen af beboere i København, vurderer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter:

– Hvis du går ind og udnytter paragraf 5, stk. 2, så er der en rigtig god forrentning i lige netop den investering. Og der er altså noget, der tyder på, at det har negative konsekvenser for det københavnske boligmarked.

Blackstone: Vi hæver kvaliteten

James Seppala, der er øverste chef for Blackstones europæiske ejendomsportefølje, fortæller til DR Nyheder, at de markante huslejestigninger skal ses i lyset af et lavt udgangspunkt.

Blackstone har de seneste år købt massivt op i ældre udlejningsejendomme i København, hvor mange lejere sidder i store lejligheder til en lav månedlig husleje.

James Seppala er chef for Blackstones europæiske ejendomsinvesteringer. Han sidder samtidig i bestyrelsen for det Blackstone-ejede 360 North, som administrerer ejendomsporteføljen i Danmark.

Men lejeniveauet er ikke bare højere. Det er langt, langt højere. Ofte dobbelt så højt og nogle gange tre gange så højt?

– Det afhænger signifikant af, hvornår de historiske lejekontrakter var indgået. Hvis de blev indgået 30-40 år siden, er lejen i dag måske 4.000 kroner om måneden, og det er halvdelen af niveauet for almene boliger, siger Seppala.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret