Finansnyheder

Dansker bliver ny koncernchef i Nordea

By  | 

Via TV2 Business

Artiklen opdateres…

Det er en dansker, som fremover kommer til at stå i spidsen for en af de absolut største banker i Skandinavien.

51-årige Frank Vang-Jensen er blevet udpeget som topchef i Nordea, oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

På posten afløser han finnen Casper von Koskull.

Den nuværende topchef, som fylder 60 i denne måned, har tidligere i år fortalt, at han vil gå på pension ved udgangen af 2020.

Casper von Koskull bliver i Nordea frem til 2020 for at sikre en god overgang, oplyser banken.

Frank Vang-Jensen er i øjeblikket landechef for Nordea i Danmark.

– Frank Vang-Jensen brænder for at drive bank og forstår bankernes vigtige rolle i samfundet. Vi er rigtig glade for at have afsluttet den interne og eksterne søgeproces med et optimalt resultat, siger Nordeas bestyrelsesformand, Torbjörn Magnusson, i meddelelsen.

– Frank Vang-Jensen er en erfaren bankmand, der kan tage over som koncernchef for Nordea med det samme. Vi ser frem til at begynde at arbejde sammen med Frank Vang-Jensen og fortsætte med at skabe vækst og forbedre kundeoplevelsen, uddyber han.

Frank Vang-Jensen har været ansat i Nordea siden 2017. Før det tilbragte han 18 år i Handelsbanken, der er en af Skandinaviens andre store banker.


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

LÆS/ READ  Trump Sues Manhattan D.A. In Response To Subpoenas