Financial news

Dansk vækst går ned i gear, men du skal ikke frygte for dit job | Penge

By  | 

Via DR Penge

Der kommer til at ske en tilbagegang i væksten i Danmark, lyder det fra De økonomiske Råd – også kaldet vismændene. Men selvom der kommer til at være mindre fart på dansk økonomi end tidligere forventet, skal danskerne ikke frygte for deres job.

– Vi forventer stadig, at den samlede beskæftigelse vil stige. Der er virksomheder, der vil afskedige, til gengæld er der masser virksomheder, der ansætter, siger Michael Svarer, der er overvismand.

Vismændene forventer, at den økonomiske vækst i Danmark vil aftage til næste år på grund af høj usikkerhed og lavere vækst på de markeder, som danske virksomheder sælger deres varer til.

I 2020 forventer vismændene en vækst på 1,3 procent i det danske bruttonationalprodukt, der er et udtryk for størrelsen af Danmarks økonomi. Det er en nedjustering i forhold til vismændenes prognose i juni, hvor de forventede en vækst på 1,7 procent i 2020.

– Vi har haft meget kraftig vækstfremgang i beskæftigelsen de seneste seks til syv år, det kommer til at ske i et langsommere tempo fremover. Der er dog stadig grobund for, at beskæftigelsen vil stige, siger Michael Svarer.

Vismændene forventer altså stadig, at flere danskere vil komme i arbejde. I år vil 40.000 personer komme i arbejde, mens det kun er 10.000 flere, der får et arbejde næste år, forventer vismændene.



Print Friendly, PDF & Email
READ ALSO  Impeachment Becomes A Psychodrama Of The Press

Hold dit netværk orienteret