Nye Borgerlige via Facebook

Danmarks nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har ret, når han i Deadline mandag aften siger, at man ikke kan regne med, at udlændinge fralægger sig deres egen kultur, bare fordi de træder ind over den danske grænse.

Han har også ret, når han fremhæver, at en god udlændingepolitik kræver, at de udlændinge, der kommer hertil, har et eget ønske om at leve med de værdier, der bærer det danske samfund.

Socialdemokratiet er utvivlsomt blevet klogere på problemernes årsag de seneste år.

Men når det kommer til løsningerne, så har vi stadig til gode at se Socialdemokratiet levere.

For det første vandt Socialdemokratiet valget med opbakning fra den yderste venstrefløj og Radikale, som på ingen måde lader til at have fralagt sig rollen som verdens frelsere på bekostning af danskernes frihed og sikkerhed.

Og for det andet afslører Mattias Tesfayes udtalelser, at Socialdemokratiet stadig lader til at tro på, at staten og politikerne i et demokratisk samfund kan fratage mennesker den kultur og de værdier, de af egen fri vilje bygger deres liv på.

'Hvis folk kommer fra kulturer, der ligger et stykke fra vores, så kræver det politisk arbejde at sørge for, at folk bliver en del af det danske samfund,' sagde Tesfaye i Deadline i går.

Og i P1 Debat i sidste uge sagde han tilsvarende: 'Vi kan konstatere, at det tager lang tid, koster mange penge og medfører flere kulturkonflikter'.

Mattias Tesfaye lader til at mene, at politikerne kan få uintegrerede udlændinge til at omfavne danske værdier med social ingeniørkunst. Men det viser al erfaring jo netop, at politikerne ikke kan.

READ ALSO  Saudi Aramco confirms Houthi attack on ‘critical’ oil facility, reports no casualties

Politikerne har i årtier postet milliarder af danskernes skattekroner i et mislykket forsøg på at integrere udlændinge fra de muslimske lande.

De har givet ophold til mennesker, der vender vores værdier ryggen, og som i alt for vidt omfang har opdraget deres børn til at modarbejde vores frie og demokratiske kultur med den vold og chikane, som de kender fra forældrenes hjemlande.

Danskerne er blevet pålagt en urimelig byrde som konsekvens af politikernes tro på social ingeniørkunst. Ikke kun økonomisk, men også kulturelt, socialt og sikkerhedsmæssigt.

Så løsningen er naturligvis ikke mere af det samme. I hvert fald ikke, hvis man, som Socialdemokratiet giver udtryk for, forventer et andet resultat.

Men hvad er løsningen så?

For det første bør Tesfaye tage udgangspunkt i sin egen forståelse af, at mennesker ikke fralægger sig deres kultur, når de træder ind over grænsen.

Eftersom Socialdemokratiet i flere år har erkendt, at antallet af indvandrere og efterkommere, der vender vores værdier ryggen eller direkte medarbejder dem, er urimeligt højt, bør man politisk træffe den første og vigtigste beslutning for at få vendt udviklingen – at stoppe migrationen af mennesker fra kulturer, som vi erfaringsmæssigt ved skaber problemer for vores samfund.

For det andet bør Tesfaye ligeledes holde fast i, at udlændinge, der kommer hertil, skal have et eget ønske om at leve med de værdier, der bærer det danske samfund.

Derfor skal vi politisk stille krav om, at alle udlændinge i Danmark respekterer danske værdier, overholder vores lovgivning og bidrager til samfundet ved at forsørge sig selv. Opfylder man ikke disse enkle krav, skal man ikke kunne opholde sig i Danmark.

READ ALSO  French police DEMOLISH protest camp, after 450 migrants pitch their tents in center of Paris (VIDEOS)

At stoppe migrationen fra de muslimske lande og slå fast, at det er udlændinges eget ansvar at integrere sig i det danske samfund, virker. Politisk dikteret social ingeniørkunst er prøvet i årtier. Det virker ikke.

Læs Pernille Vermunds fulde indlæg i EB:

https://ekstrabladet.dk/…/vil-tesfaye-bruge-endnu-f…/7707086