Via Danmarks Statistik

Europæisk købekraftsundersøgelse – prissammenligninger 2018

Med et prisniveau på 37 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2018. EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 58, 51 og 47 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2018 fandtes i Irland, Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 29 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2018*Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp.

Fødevarer er også dyrest i Danmark

De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU med et prisniveau på 30 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Norge, Schweiz og Island, som lå hhv. 63, 60 og 48 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 17 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.



READ ALSO  Opening Plenary, 19th International Anti-Corruption Conference