Politics

Coronavirus: Ældre europæere nægtes behandling

By  | 

Via Gatestone Institute


Nye protokoller fra sundhedsmyndighederne i de europæiske områder, der er påvirket mest af coronapandemien, pålægger i realiteten sundhedspersonalet at overlade de ældre patienter til deres egen skæbne. På billedet ses et felthospital, til den indledende sortering, der er opsat foran Santa Maria Nuova Hospital i Firenze, den 25. februar 2020. (Foto: Carlo Bressan/AFP via Getty Images)

Med mere end en halv million registrerede smittede med COVID-19 i Europa er et stigende antal regionale sundhedsmyndigheder begyndt at udgive retningslinier og protokoller, der opfordrer hospitalerne til at prioritere yngre patienter højere end ældre patienter.

I Italien og Spanien, der er de to lande i Europa, der er hårdest ramt af coronapandemien, har læger på overbebyrdede intensivafdelinger i ugevis truffet beslutninger om liv eller død, når det skulle afgøres, hvem der skulle have akutbehandling. De nye protokoller er imidlertid regeringsdirektiver, der i realiteten pålægger sundhedspersonalet at overlade de ældre patienter til deres egen skæbne.

Udover de etiske spørgsmål, der stilles ved en begrænsning af sundhedsplejen ud fra alder, med manglende lægehjælp til ældre, hvoraf mange har betalt til det sociale velfærdssystem hele deres liv, afdækkes manglerne i den sociale sundhedssektor i Sydeuropa. Her har Den Europæiske Centralbanks strenge krav medført massive budgetnedskæringer i sundhedssektoren.

I Spanien er Catalonien hårdt ramt af coronavirussen. Lokalstyret har her udgivet en fortrolig protokol, der råder til, at man lader ældre mennesker, der er syge af coronavirussen, dø hjemme.

I dokumenter, der er blevet lækket til flere spanske medier, instruerer den catalanske redningstjeneste (Servicio de Emergencias Médicas) læger, sygeplejersker og ambulancefolk i at fortælle pårørende til ældre patienter, der lider på grund af coronavirussen, at “det er bedst at dø hjemme”…. Protokollen rådede desuden sundhedspersonalet til at undgå at nævne mangelen på hospitalssenge i Catalonien.

Dokumentet erklærer, at det er mere humant at dø hjemme, da man her undgår lidelse: Patienter kan dø omgivet af deres familie, hvilket ikke er muligt på overfyldte hospitaler. Protokollen råder desuden sundhedspersonalet til at undgå at nævne mangelen på hospitalssenge i Catalonien.

Anbefalingerne, der bakkes op af Rådet af Lægeforeninger i Catalonien (Consejo de Colegios de Médicos de Cataluña), erklærer, at patienter på over 80 år ikke bør intuberes og kun tilbydes “iltmaske-terapi”. Retningslinierne anbefaler, at patienter over 80 år, der ikke kan få vejret, får “lindrende behandling med morfin for at mindske følelsen af åndenød”.

Den catalanske beredskabstjeneste SEM rådede sundhedspersonalet til at optimere de medicinske ressourcer i den nuværende nødsituation og “undgå at tage patienter ind, hvor udbyttet vil være beskedent”. Sundhedspersonalet blev opfordret til at reservere udstyret “til de patienter, der vil få størst gavn af det i form af reddede leveår”.

Den catalanske sundhedsminister Alba Vergés nægtede, at direktivet diskriminerer imod ældre patienter. SEM’s medicinske direktør Xavier Jiménez benægtede det også, men han indrømmede, at dokumentet eksisterer. “Det eneste, vi gør, er at tilbyde patienterne det bedste valg i deres situation”, sagde han.

Andetsteds i Spanien anbefaler Det Spanske Forening for Intensivbehandling (Sociedad Española de Medicina Intensiva, Crítica y Unidades Coronarias, SEMICYUC) i Madrid, at den største behandlingsindsats bør reserveres til yngre personer med større overlevelseschancer. Hvis der er mangel på hospitalssenge, bør personer over 80 år og dem, der har Alzheimers, nægtes behandling.

I Italien foreslås det også i en dokument udarbejdet af krisestyringsenheden i den nordlige by Torino, at coronaramte personer på 80 år og derover samt svækkede bør nægtes intensivbehandling, hvis der ikke er nok hospitalssenge.

I et dokument, der er lækket til den britiske avis The Telegraph, fastslår Piedmontregionens civilbeskyttelsesdepartement:

“Kriterierne for at kunne få intensivbehandling i akuttilfælde bør inkludere alder under 80 år eller en karakter i Charlson Komorbidtets Index [der beskriver, hvor mange andre sygdomme, patienten har] på mindre end fem.

“Udbredelsen af den nuværende epidemi gør det sandsynligt, at der vil komme en ubalance mellem coronapatienters kliniske behov og tilgængeligheden af ressourcer til intensivbehandling.

“Hvis det bliver umuligt at give alle patienter intensivbehandling, bliver det nødvendigt at anvende kriterier for at kunne få intensivbehandling, hvilket afhænger af de tilgængelige begrænsede ressourcer.”

Sundhedsrådgiver Luigi Icardi fra Piedmont siger:

“Jeg ønskede ikke at skulle opleve et sådant øjeblik. Det [dokumentet] vil være bindende og vil i tilfælde af overbelægning på stuerne danne en rangfølgeorden for adgang til intensivbehandling, der er baseret på visse parametre, såsom overlevelseschancer.”

I Holland er læger blevet beskyldt for at forsøge at rationere på sparsomme sengepladser på intensivafdelingerne ved at råde ældre coronapatienter til at afstå fra hospitalsbehandling, skriver Reuters.

Hollandske parlamentsmedlemmer har udtrykt bekymring efter at ældre borgere har klaget over at modtage opkald fra læger. Parlamentsmedlem Henk Krol, der leder partiet 50PLUS for ældre, advarer mod aldersdiskrimination:

“Firsårige er ikke ens. Der er 80-årige, der er sportstrænede og løber marathonløb, og der er 50-årige, der har en svækket helbredstilstand.”

Sundhedsminister Hugo de Jonge benægter, at lægerne opkald var en officiel regeringspolitik. Han har fortalt Reuters, at “forberedende plejeplanlægnings”-diskussioner mellem praktiserende læger og patienter med alvorlige sygdomme ikke er usædvanlige:

“Det er en standardprocedure for læger. Vi kalder det forberedende plejeplanlægningsdiskussioner, hvilket indebærer at have samtaler med folk om, ‘hvad du ville ønske, der skal ske, hvis du bliver syg’.

“Patienter kan så sige, ‘hvis det når dertil, at jeg har brug for en respirator, hvor jeg er nødt til at komme på intensiv, så vil jeg foretrække ikke at gøre det.’ Det er en mulighed, men de samtaler er ikke baseret på patientens alder.”

Mikrobiologen Marc Bonten fra universitetshospitalet i Utrecht sagde den 15. marts i et interview i det hollandske tv-program WNL Op Zondag:

“Hvordan tjener man bedst menneskeheden? Aspekter som hvem, der har størst chance for at overleve at komme i intensivbehandling, vil spille ind. Det er op til lægerne at vurdere, hvem der har størst overlevelseschancer.”

Tilbage i Spanien har Oscar Haro, der er direktør for et motorcykelhold, i en YouTube video, der er gået viralt, beskrevet, hvordan hans gamle far døde af coronavirus efter at være blevet nægtet en respirator på grund af sin alder:

“Min far begyndte at arbejde, da han var 14 år, og indtil han var 65 år. Han bad aldrig om noget. Han havde den 18. marts brug for en respirator for ikke at dø, og det blev ham nægtet…. Det er det Spanien, vi har. Min fars generation opbyggede dette land, dets inddæmmede søer, veje, landbrug, arbejdede 14 timer om dagen og voksede op i efterkrigstiden. Og dem lader man dø.”

“Jeg forstår ikke, hvorfor en mand som min far, der har arbejdet hele sit liv og bidraget til det sociale sikkerhedsnet her i landet, skulle dø, fordi der ikke er respiratorer, fordi han ikke kunne få behandling på grund af direktiver, der siger, at det ikke længere kan betale sig at tage sig af personer ældre end 75 år, som man lader dø. Vi lader en generation, der opbyggede vores land, dø.

“Vi siger, at vi har et utroligt socialt sikkerhedsnet, mens sundhedspersonalet ikke engang har nogen handsker at tage på. Her til morgen havde de ingen dragter eller masker. Jeg forstår ikke, hvorfor min far, der har været sammen med sin kone siden han var 15 år, ikke måtte sige farvel til hende.”

I mellemtiden skrev fodboldtræneren Ivan Calle Zapata fra Martorell kommune i Catalonien om, hvordan han mistede sine bedsteforældre på fædrene og mødrene side på grund af coronavirus:

“Min 82-årige bedstemor og 71-årige bedstefar døde ikke af #COVID-19, man LOD DEM DØ. @salutcat [de catalanske sundhedsmyndigheder] nægtede dem adgang til respiratorer og intensivafdelingen, lige som andre ældre mennesker i Catalonien. Dette er en åben tråd til dem og til alle de knuste familier:”

Konfronteret med en voksende vrede i offentligheden over den manglende behandling af de ældre, udsendte den spanske regering den 3. april en erklæring, hvori der stod, at det var forfatningsstridigt at nægte ældre sundhedspleje:

“I tilfælde af ekstrem mangel på sundhedsplejeressourcer skal ældre patienter behandles under de samme betingelser som resten af befolkningen, det vil sige i henhold til de kliniske kriterier for hvert enkelt tilfælde. Godtog man en sådan diskrimination, ville det føre til en undervurdering af nogle menneskeliv på grund af alderen, hvilket er i modstrid med grundlaget for vores retsstat, navnlig anerkendelsen af ethvert menneskes ligeværdige iboende værdighed.”

Regeringens erklæring har ingen retsvirkning, hvilket betyder, at det ikke er udtrykkeligt forbudt for Spaniens regionale regeringer at ophøre med praksissen med at nægte sundhedspleje til de ældre.

Mangelen på ressourcer i sundhedsvæsenet i Spanien og Italien – de to europæiske lande, der er hårdest ramt af coronapandemien – kan relateres direkte til et årti med strenge foranstaltninger.

Under den europæiske gældskrise i 2011 og 2012, hvor mange italienske og spanske banker var på randen af sammenbrud, pålagde nordeuropæiske lande dem strenge budgetkrav i bytte for hjælpepakker. Dette betød, at statens forbrug inden for sundhedsvæsenet blev reduceret drastisk.

I Spanien kunne regeringen i april 2012 afsløre strenge tiltag for at kunne skære 65 mia. euro af statsgælden i 2014. De af Den Europæiske Centralbank pålagte nedskæringer reducerede Spaniens udgifter til sundhedsvæsenet med hele 10%. Spaniens daværende premierminister Mariano Rajoy forklarede: “Disse tiltag er ikke rare, men de er nødvendige. Vores offentlige udgifter overstiger vores indtægter med snesevis af milliarder euro.”

I november 2019, to måneder inden coronavirussen opdagedes i Spanien, afslørede den spanske regering, at næsten 700.000 patienter var på venteliste til operationer. På landsplan måtte patienter vente i gennemsnitligt 115 dage på at blive opereret. I Catalonien måtte patienter vente i næsten seks måneder; i Madrid måtte patienter vente i seks uger.

Et lignede scenarie udspillede sig i Italien, hvor regeringen siden 2012 har skåret milliarder af euro af udgifterne til sundhedsvæsenet i bytte for hjælpepakker fra EU.

Ifølge mange økonomer burde Italien og Spanien aldrig have tilsluttet sig euroen – det indre markeds valuta, der benyttes af 19 ud af EU’s 27 medlemslande – for ved at gøre det, mistede de deres monetære suverænitet: De mistede muligheden for at revaluere eller devaluere deres valuta for at styre deres økonomier og reagere på økonomiske chok.

Coronakrisens alvorlighed i Italien og Spanien, hvor man lader ældre patienter dø til fordel for de yngre, skyldes hovedsageligt de strenge krav, som deres medlemsskab af eurozonen er forbundet med. Det store antal døde, især blandt de ældre, er tilsyneladende den pris, som italienerne og spanierne betaler for at være medlem af en møntunion, som de aldrig skulle have tilsluttet sig.

Soeren Kern er Senior Fellow ved Gatestone Institute i New York





Print Friendly, PDF & Email
READ ALSO  China: What We Must Do, What We Must Not Do

Latest from finanz.dk