Via DR Penge

Christian Lyngaae Saugman havde været kunde i Danske Bank i fem år, da han for et halvt år siden sagde farvel og tak til landets største bank.

– Konsekvenserne af hvidvasksagen har været, at vores rådgiver, som tidligere kunne træffe beslutninger selv, pludselig ikke kunne træffe nogen beslutninger. Han skulle nu spørge om lov til alt, siger Christian Lyngaae Saugman.

Christian Lyngaae Saugman oplevede, at de gamle aftaler, han havde lavet med sin rådgiver, ikke længere galt. Den forandring fik ham til at mærke, at han var kunde i en stor bank.

– Før følte jeg egentlig bare, at jeg var kunde hos Michael nede på Lyngby Hovedgade. Pludselig blev jeg bare én i mængden, siger han.

Og det fik ham til at gå på jagt efter en ny bank. Han indhentede tilbud fra tre banker, og valget faldt på Ringkjøbing Landbobank.

Siden han var barn, har Christian Lyngaae Saugman lidt på skift været kunde i enten Danske Bank eller Nordea. Det er altså første gang, at han skifter til en mindre bank. Dermed er han et meget godt billede på den tendens, der præger banksektoren for tiden. Danskerne vender de store banker ryggen til fordel for de mindre banker.



READ ALSO  Tesla CEO says he is open to friendly deal with rival carmaker