Via Danmarks Statistik

Arbejdsløsheden (md.) oktober 2020

Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 3.600 til 131.200. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er femte måned i træk med fald i bruttoledigheden, hvilket efterfølger tre måneder med markante stigninger som følge af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse). Bruttoledigheden for oktober ligger dog stadig 27.800 højere, end den gjorde i februar, umiddelbart inden landet blev ramt af COVID-19. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigerede med mindre andet er nævnt.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m.

177.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I oktober var der 177.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 5,8 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af brutto-, netto- og AKU-ledigheden

Danmarks Statistik opgør ledighed i henhold til to forskellige begreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den interviewbaserede AKU-ledighed, der adskiller sig ved forskelle både i population og opgørelsesmetode.

Bruttoledigheden måler antallet af 16-65-årige, der på grund af ledighed modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (omregnet til fuldtid). Nettoledigheden er bruttoledigheden fraregnet ledige, der er i aktivering.

AKU-ledigheden måler på baggrund af en stikprøve antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. AKU-ledigheden kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU-ledigheden kan imidlertid ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder.

Stigning i bruttoledigheden og AKU-ledighed efter COVID-19-nedlukningen

Efter COVID-19-nedlukningen i midten af marts steg bruttoledigheden kraftigt frem til maj måned. Fra maj til oktober er bruttoledigheden faldet, men bruttoledigheden var i oktober stadig 27.800 højere end i februar.

AKU-ledigheden lå på 177.000 personer i oktober. I forhold til juli, som pga. opgørelsesmetoden med tre måneders gennemsnit er den seneste måned, der kan sammenlignes med, er AKU-ledigheden faldet med 15.000 personer. Ligesom for bruttoledigheden efterfølger dette fald i AKU-ledigheden en periode med markant stigning som følge af COVID-19 nedlukningen.

Færre nettoledige og lidt flere aktiverede ledige

Fra september til oktober faldt antallet af nettoledige med 3.900 til 116.500. Samtidig steg antallet af aktiverede ledige med 300 til 14.700 i oktober.

Det seneste ledighedsfald er ligeligt fordelt mellem de to køn

Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner for mænd og med 1.500 for kvinder. Det medførte fald på 0,1 procentpoint i begge køns ledighedsprocenter til hhv. 4,6 pct. for mænd og 4,7 pct. for kvinder i oktober.

Faldende ledighed for samtlige aldersgrupper

Fra september til oktober faldt ledigheden for samtlige aldersgrupper. Målt i procentpoint var det de 25-29-årige med fald på 0,2 procentpoint, der faldt mest. Herefter fulgte de øvrige fem aldersgrupper alle med fald på 0,1 procentpoint. Det bør dog fortsat bemærkes, at faldet i ledighedsprocenten for den ældste aldersgruppe til stadighed undervurderes, pga. at flere og flere 65-årige kan indgå i bruttoledigheden, som følge af den gradvise stigning i folkepensionsalderen, mens arbejdsstyrken, som er nævneren i beregningen af ledighedsprocenterne fastholdes for hele 2020.

Herefter var det i oktober endnu en gang de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent nu med 2,0 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste ledighedsprocent nu med 8,4 pct.

De markante ledighedsfald for Bornholm fortsætter

Fra september til oktober faldt ledigheden i samtlige landsdele. Målt i procentpoint var det Bornholm med fald på 0,6 procentpoint, der havde det klart største fald i ledighedsprocenten. Herefter fulgte Vest- og Sydsjælland, Fyn og Sydjylland med fald på 0,2 procentpoint. I de resterende syv landsdele faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint fra september til oktober.

READ ALSO  Remarks by Managing Director on Green Recovery at CELAC

Byen København havde i oktober landets højeste ledighedsprocent på 5,8 pct. Herefter følger Københavns omegn, Fyn og Nordjylland med hhv. 5,0, 4,9 og 4,9 pct. ledige. I den anden ende af skalaen finder man fortsat den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland og i Vestjylland begge med 3,6 pct., efterfulgt af Østsjælland med 3,8 pct. i oktober.

Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige
































 

Ledige

Ledigheds-pct.1

 

2020

2020

 

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

Juli

Aug.

Sept.

Okt.

 

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

146,9

137,2

134,8

131,2

5,2

4,8

4,8

4,6

Nettoledige

134,9

123,6

120,5

116,5

4,8

4,4

4,3

4,1

Dagpengemodtagere

114,6

105,4

103,8

100,7

Kontanthjælpsmodtagere

20,3

18,3

16,7

15,8

Aktiverede

12,0

13,6

14,4

14,7

Dagpengemodtagere

7,4

8,9

9,6

10,0

Kontanthjælpsmodtagere

4,7

4,7

4,8

4,6

Mænd

76,1

70,6

68,9

66,8

5,2

4,8

4,7

4,6

Kvinder

70,8

66,6

65,9

64,4

5,2

4,9

4,8

4,7

16-24 år

9,8

9,0

8,4

8,0

2,4

2,2

2,1

2,0

25-29 år

28,0

26,4

25,6

25,0

9,4

8,8

8,6

8,4

30-39 år

39,1

36,8

36,3

35,6

6,9

6,5

6,4

6,3

40-49 år

28,7

26,3

25,6

24,8

4,4

4,0

3,9

3,8

50-59 år

28,8

27,0

26,5

25,7

4,4

4,1

4,0

3,9

60-65 år2

12,5

11,8

12,4

12,2

5,2

4,9

5,1

5,0

Byen København

27,7

25,9

25,8

25,4

6,4

6,0

5,9

5,8

Københavns omegn

14,8

13,6

13,5

13,3

5,5

5,1

5,1

5,0

Nordsjælland

8,7

8,3

8,1

7,9

4,0

3,7

3,7

3,6

Bornholm

1,1

1,0

0,9

0,8

6,6

6,0

5,4

4,8

Østsjælland

5,2

4,8

4,8

4,7

4,2

3,9

3,9

3,8

Vest- og Sydsjælland

13,7

12,8

12,5

12,0

5,1

4,8

4,7

4,5

Fyn

12,9

12,0

11,7

11,2

5,6

5,3

5,1

4,9

Sydjylland

16,0

15,0

14,7

14,1

4,6

4,3

4,3

4,1

Østjylland

23,1

21,7

21,2

20,6

5,3

4,9

4,8

4,7

Vestjylland

8,2

7,7

7,6

7,4

4,0

3,7

3,7

3,6

Nordjylland

15,5

14,4

14,1

13,7

5,6

5,1

5,0

4,9

AKU-ledige

192,0

177,0

6,3

5,8

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Følger af COVID-19-nedlukningen

En af reaktionerne på udbruddet af COVID-19-pandemien var en midlertidig suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser for landets dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i perioden fra 12. marts til 26. maj 2020. De seneste lovgivningsmæssige tiltag på området kan følges på star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/.

Hvis man havde fastholdt tilknytningen til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af den omtalte midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser være, at bruttoledigheden gik i nul fra 12. marts til 26. maj 2020. For at det skulle give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, valgte Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR) at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af suspenderingen af jobsøgnings- og rådighedskravene i denne periode.

En anden reaktion på COVID-19 har været, at midlertidigt fravær fra ledighed, som følge af sygdom mv. i foråret og sommeren 2020 blev registreret i langt mindre omfang end tidligere. Denne ændring skyldes formentlig både en ændret registreringspraksis og mindre sygdom end tidligere som følge af generel mindre smittespredning. Det må formodes, at såvel den midlertidige suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser som den mindre registrering af midlertidigt fravær fra ledighed, kan have medført en vis overvurdering af bruttoledigheden.

Ny midlertidig arbejdsfordelingsordning

Fra og med 14. september 2020 blev det muligt at deltage på en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning. Ordningen indbefatter blandt andet, at man har ret til forhøjede dagpenge i de perioder, hvor man ikke får udbetalt løn. Da man ikke skal være aktivt jobsøgende, mens man er på denne ordning, har Danmarks Statistik (i samråd med STAR) valgt at udelade samtlige personer på denne ordning fra bruttoledigheden. STAR oplyser, at der ved udgangen af oktober var 6.291 personer på den nye arbejdsfordelingsordning.

Manglende oplysninger fra Herning, Randers og Lolland

Som følge af kommunernes overgang fra gammelt (KMD Aktiv) til nyt (KY) indberetningssystem, mangler der i september og oktober oplysninger om de ledige kontanthjælpsmodtagere i Herning, Randers og Lolland. Derfor har Danmarks Statistik som approksimation forlænget ledighedsforløbene for de ledige kontant-hjælpsmodtagere for disse tre kommuner fra 31. august til 31. oktober 2020.

Ny ferielov

Som følge af den nye ferielov er der ikke nogen, der har kunnet nå at optjene feriedagpenge til afholdelse i september. Dette resulterer i et drastisk fald i antallet af feriedagpengemodtagere fra august til september. Faldet i feriedagpengemodtagerne må forventes at betyde, at flere personer end ellers i stedet modtager almindelige dagpenge i september og oktober, hvilket igen, isoleret set, må forventes at medføre en stigning i bruttoledigheden for disse to måneder.

Ny opregning i AKU

Fra andet kvartal 2019 er der for kvartalstallenes vedkommende indført en ny opregning for at kvalitetsforbedre AKU-tidsserien. Der anvendes mere aktuel hjælpe-information end hidtil, herunder data fra Beskæftigelse for lønmodtagere. De nye tidsserier går tilbage til 2008, idet flere af de nye datakilder starter i dette år. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret. Månedstallene justeres til kvartalstallenes nye niveau, indtil en tilsvarende opregning kan gennemføres på månedstallene. For de seneste måneder uden kvartalstal er månedstallene forbundet med ekstraordinær usikkerhed. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: Ny opregning 2019 teoretisk og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: Ny opregning 2019 faktisk.