Ifølge en pressemeddelelse fra Rasmus Paludans parti Stram Kurs, stiller den stærkt kontroversielle professor op for Stram Kurs.

Helmuth Nyborg Sørensen er professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet. Han forsker især i sammenhængen mellem hormoner og intelligens og har bl.a. arbejdet med at øge intelligensen hos piger med Turners syndrom ved at give dem østrogen-tilskud.

Rasmus Paludan udtaler:

“Professor Helmuth Nyborg er en internationalt højt respekteret og anerkendt forsker, der i årtier har forsket i og udbredt kendskabet til videnskaben inden for IQ og menneskers biologiske forskellighed inden for kognitive evner. Hans viden og utrolige indsigt og formidlingsevne er derfor af ubeskrivelig værdi for både partiet og for Danmark.”

Helmuth Nyborg i DR Deadline januar 2015

Politiken bragte en artikel om Helmuth Nyborg som citerede nogle af Helmuth Nyborgs udtalelser:

Jyllands-Posten, 2010.

»Det siger sig selv, at hvis der kommer mange mennesker til Danmark fra lande, hvor indbyggerne har en lavere intelligenskvotient, så får vi over tid en lavere gennemsnitlig intelligenskvotient. Det er en ganske alvorlig trussel, da flere undersøgelser viser, at det er svært at opretholde et demokrati i lande, hvor befolkningens IQ er lavere end 90«.

BT, 2003.

»Man kan ikke træne sin IQ. Du kan måle intelligensen allerede i 3-4-5 års alderen, og ud fra den kan du sige meget om, hvad det menneske kommer til at tjene og hvilken uddannelse, det får … Det mest fantastiske er, at medierne og universiteterne og mange specialister og alle smagsdommerne ikke ved det eller fortier det. Tallene har været kendt de sidste 50-80 år«.

Information, 2011.

»Jeg er ikke en misforstået videnskabsmand; moderne universiteter er én stor misforståelse. Universitetet har tabt sigtet med, at det blot skal være for eliten, der nøjagtigt kun skal interessere sig for, hvad den finder interessant. Og ingen — hverken institutledere, dekaner, rektorer eller staten — skal fortælle, hvad der skal forskes«.

READ ALSO  How to Steal an Election - Part III

Politiken, 2002.

»Alle seriøse forskere i intelligens er enige om, at g-scoren er det bedste måleinstrument for den almene intelligens. Min undersøgelse viser, at drenge og piger er lige intelligente indtil 14-års alderen, men når de passerer de 16 år, har mændene en 27 procent højere g-score end kvinderne. Så kan man selv vælge om, man vil græde eller råbe hurra over resultatet«.

Information, 2011.

»Det kan godt være, jeg er blevet en gammel og skuffet, tidligere socialistisk studenteraktivist. Og måske er det en pessimistisk mands fantasier. Men jeg tror ikke, Danmark kan reddes som velfærdsstat og demokrati. Jeg er bange for, at næste generation får et ringere liv i alle henseender, fordi vi værner om de svage og importerer indvandrere, som ikke har været igennem samme barske, darwinistiske udvælgelse. Jeg ser mig selv som en person, der prøver at analysere mig frem til, hvad jeg skal mene om verden«.

Interesserede i Helmuth Nyborgs forskning kan blandt andet finde hans bøger her