Lars Seier Christensen via Facebook

Boris Johnson er en speciel type, og han er i denne, hans første tale som premierminister, lidt vel gavmild med løfter og offentlige udgifter – og mange af disse løfter kommer han ikke til at kunne overholde. Eet af dem – det vigtigste – tror jeg dog at han kommer til at levere, nemlig Brexit den 31/10. Det er op til Bruxelles nu, om det skal være en fornuftig aftale, eller en No Deal Brexit. For Boris er der ingen vej tilbage.

De store danske medier har med vanlig afsky for Parnassets outsidere dømt Boris til at være en klovn eller det, der er værre. Og vi kan være sikre på at uanset hvor godt han kommer til at klare sig, vil det være melodien vi kommer til at lytte til hele vejen – fuldstændigt som med Præsident Trump. Men man skal ikke undervurdere Boris. For det han gør rigtigt i denne første tale er, at appellere til briternes stolthed og selvforståelse. At give dem beslutsomhed, mod og optimisme og tro på fremtiden tilbage. Og han har helt ret – der er næppe noget folk i verden, der samlet set er mere ressourcefuldt, når det virkelig gælder, end briterne, eller rettere, englænderne. Det har historien vist utallige gange. Derfor skal man aldrig undervurdere Storbritannien, og jeg står ved, hvad jeg altid har sagt – Brexit er et større problem på langt sigt for EU end for Storbritannien.

Om 5-10 år vil det nemlig stå lysende klart, at man sagtens kan lave forretninger globalt uden at være med i EU, ja faktisk at det er nemmere, når man ikke konstant skal tage hensyn til en uendelig række af særinteresser på tværs af de mange EU-lande. Og den dag Storbritannien har bevist dette ved at klare sig økonomisk bedre end EU og ved at åbne sig langt mere imod omverdenen, så er vejen åbnet for nye, internationale alliancer, bygget op omkring frihandel og sund fornuft istedet for EUs bureaukratiske og centraliserede overskridelser af hvad de europæiske befolkninger nogensinde har signet up til.

READ ALSO  Chaos erupts after all cargo staff at Shanghai airport ordered to undergo testing following detection of Covid-19 cases (VIDEOS)

Jeg tror der er en rigtig god chance for at Boris Johnson rent faktisk passer godt til situationen, i langt højere end de tidligere gange, hvor han har lagt billet ind på posten uden held. Every dog has its day.

Jeg håber det ihvertfald, for Storbritanniens borgere trænger til at genrejse deres stolthed, nationale styrke, evner og virkelyst – og vi andre trænger til deres eksempel.

Held og lykke, Boris!