Numbers & Statistics

Beskæftigelsesministeren er i USA for at drøfte voksen- og efteruddannelse

By  | 

Via Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skal på tjenesterejse til New York og Washington DC den 11.-13. november 2019 for blandt andet at deltage i åbningen af en World Economic Forum- konference. Beskæftigelsesministeren træder desuden ind i World Economic Forums ”Stewardship Board on the Future of Education, Skills and Work”. Ministeren vil under besøget drøfte danske erfaringer med voksen- og efteruddannelse med en række forskellige aktører.

Ud over at tale ved World Economic Forums konference ”The Future of Work: From Analysis to Impact” den 12. november, skal beskæftigelsesministeren mødes med amerikanske kongresmedlemmer, udenlandske ministerkollegaer, tænketanke og private virksomheder for at drøfte voksen- og efteruddannelse og dele ud af danske erfaringer.  

Med sin indtræden i World Economic Forums ”Stewardship Board on the Future of Education, Skills and Work” får beskæftigelsesministeren mulighed for at præge den strategiske retning for World Economic Forums arbejde på beskæftigelsesområdet. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: 

– Jeg er rigtig glad for at få lejlighed til at drøfte voksen- og efteruddannelse i regi af World Economic Forum med andre politikere, tænketanke og private virksomheder. Regeringen vil gøre opkvalificering af ledige og dem med mindst uddannelse til et afgørende element i beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Men at sikre arbejdstagere de rette kompetencer, så de får et godt arbejdsliv og ikke tabes på gulvet, er en helt central opgave på tværs af kloden. Jeg ser derfor frem til at drøfte de danske erfaringer og lære af andre. Det gælder ikke mindst i forhold til World Economic Forum, hvor jeg vil understrege, at der i endnu højere grad er brug for, at vi sætter investeringer i mennesker i fokus.

READ ALSO  Mattias Tesfaye mødes med ny EU-kommissær

 

 



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret