Politi og Anklage

Beredskabsøvelse i Vejle afsluttet

By  | 

Via Politiet

Øvelsen tog afsæt i et klorgas-udslip på virksomheden Brenntag Nordic A/S omkring kl. 0900, og herefter skulle der arbejdes hurtigt hos både politi, Trekant Brand, Hjemmeværn, Region Syddanmark og hos Vejle Kommune for at håndtere denne hændelse bedst og hurtigst muligt.  En række andre beredskabsaktører fulgte også øvelsen på sidelinjen.

Som elementer i øvelsen var et tæt bebygget område, som skulle evakueres, vejrforhold, der ændrede sig under øvelsen, udfordrende trafikforhold, og så et potentielt meget farligt stof, klorgas, som en sky i området. Stoffets præcise karakter skulle fastlægges, forholdsregler for potentielt ramte borgere skulle besluttes, et tilhørende beredskab bl.a. i form af modtagecentre skulle etableres og m.m.

’Det var en spændende øvelse, der havde til formål at afprøve og stresse beredskabet og samarbejdet mellem de involverede myndigheder og samarbejdsparter,’ udtaler vicepolitiinspektør Søren Munk Frederiksen fra Sydøstjyllands Politi. 

Det samarbejde viste sig heldigvis at fungere efter hensigten, så hændelsen blev håndteret, og de personer, der potentielt set kunne have været i fare under giftudslippet, blev ’reddet’.

’Heldigvis var det denne gang kun en øvelse, som var sat i den virkelige verden, og det er vigtigt for vores arbejde, at vi kan øve i så virkelige omgivelser som muligt. På den måde holder vi vores færdigheder ved lige, så vi er helt klar, hvis en virkelig hændelse skulle ramme os, og den læring, vi har gjort os i dag, skal nu nyttiggøres i det videre beredskabsarbejde,’ uddyber Vicepolitiinspektør Søren Munk Frederiksen.    

 

  


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

LÆS/ READ  Fra døgnrapporten: flere sigtet og anholdt for påvirket kørsel og musik til ulempe dæmpet af patrulje