Numbers & Statistics

Babyboom giver behov for flere daginstitutioner

By  | 

Via Dansk Industri

OPS Analyser

Kommende babyboom med 66.000 flere børn frem mod 2030 skaber behov for markant flere daginstitutionspladser. Private daginstitutioner kan imødekomme udviklingen og give et mere varieret udbud af daginstitutioner, mens presset på kommunernes økonomi mindskes.

Frem mod 2030 stiger antallet af børn mellem 0-5 år markant. DIberegninger på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at antallet af børn forventes at stige fra godt 363.000 i 2019 til knap 430.000 i 2030, hvilket svarer til en stigning på 18 pct.

Kilde: Danmarks statistik

Bag den gennemsnitlige udvikling i antallet af børn er der en betydelig variation mellem kommunerne. I de 20 kommuner, hvor børnetallet vil stige procentuelt mest, er der udsigt til mellem 22 og 35 pct. flere børn i alderen 0-5 år frem mod 2030. De største stigninger vil være i og omkring de største bykommuner og i kommuner med store boligudbygninger.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

Frit valg på dagpasningsområdet

I 2005 blev det frie valg på dagpasningsområdet indført, og dermed har forældrene mulighed for at vælge en institution uden for det kommunale system, hvis de ønsker det. Det frie valg har til formål at øge fleksibiliteten, kvaliteten og variationen af de daginstitutioner, som forældrene kan vælge mellem og sikre, at flest muligt kan få et delvist skattefinansieret tilbud i overensstemmelse med deres ønsker og behov.

Der findes hovedsageligt tre typer af daginstitutioner: kommunale, selvejende og private. De selvejende daginstitutioner drives på driftsoverenskomst i regi af de kommunalt fastsatte regler. De er derfor reelt underlagt den samme styring som de almindelige kommunale daginstitutioner, der indgår i det kommunale system.

READ ALSO  Vildledte boligkøbere får nu forlænget klagefristen

De private institutioner står uden for det kommunale system og har som et ikke-kommunalt alternativ friere rammer og bedre muligheder for at tilbyde et differentieret tilbud end de kommunale og selvejende. Da de private daginstitutioner ikke er en del af det kommunale system, betyder det også, at kommunerne ikke skal finansiere anlægsomkostninger.

Begrænset frit valg

Ser man på fordelingen af daginstitutionerne efter ejerform, fremgår det, at de private daginstitutioner udgør en mindre del af forældrenes valgmuligheder. Konkret tegner de private daginstitutioner sig for omkring 14 pct. af de 3.881 daginstitutioner i landet opgjort på enhedsniveau.

Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger. Anm. Kolonnerne 2019 og 2030 angiver antallet af børn 0-5 årige i hver kommune i det givne årstal

På forældrebestyrelsesniveau, hvor der er 2.378 daginstitutioner, er markedsandelen for private daginstitutioner højere end på enhedsniveau, med en markedsandel på 23 pct. Forskellen består i, at der kan være flere institutioner på enhedsniveau, som har samme forældrebestyrelse. Det er et resultat af, at flere af de kommunale daginstitutioner har en fælles forældrebestyrelse på tværs af flere enheder, mens det ikke forekommer ofte ved private daginstitutioner.

På baggrund af tallene fra Danmarks Statistik fremgår det desuden, at der stadig er syv kommuner i landet, hvor forældrene ikke har mulighed for at vælge en privat institution som alternativ til de kommunale dagsinstitutioner inden for kommunegrænsen1.

Danmarks Statistik har også tal, der viser markedsandelene for private daginstitutioner til og med 2014 opgjort efter antallet af indskrevne børn. Opgjort på den måde er de private daginstitioners markedsandel knap 7 pct. ud af de i alt ca. 270.000 børn i dagsinstitutioner i 20142.

READ ALSO  IMF Executive Board Completes Fifth Review of the Arrangement under Extended Credit Facility for Chad and Approves US$38.8 Million Disbursement

Kilde: Danmarks Statistik, BOERN4

I hele perioden fra 2007-2014, hvor der er tilgængelig data fra Danmarks Statistik, har den kommunale markedsandel har været forholdvis konstant, mens der er kommet flere børn i private dagsinstitutioner og færre i de selvejende institutioner.

Kilde: Danmarks Statistik, PASS22

Metode

Data er indhentet fra Danmarks Statistik. De anvendte statistikker er BOERN4, PASS22 og FRKM119.

BOERN4 viser antallet af daginstitutioner opdelt efter ejerforhold. Der er kun data tilgængeligt for 2017-2018.

PAS22 viser markedsandelene efter ejerforhold på baggrund af antallet af indskrevne børn. Denne er statistik er afsluttet i 2014.

FRKM118 angiver befolkningsfremskrivningen i aldersgruppen 0-5 år, fordelt efter kommune.


 

Noter

  1. ^Det drejer sig om Herlev, Hvidovre, Ishøj, Vallensbæk, Fanø, Samsø og Læsø.
  2. ^Af de 270.000 var 202.000 i 2014 indskrevet på en kommunal daginstitution, 48.000 på en selvejende dagsinstitution og 18.500 på en privat daginstitution.





Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret