Via Gatestone Institute


Flere palæstinensiske fraktioner har opfordret den palæstinensiske ledelse til at trække sig fra Den Arabiske Liga i en protest mod de arabiske landes uvilje til at fordømme normaliseringen med Israel. Tidligere i september måned nægtede Den Arabiske Ligas udenrigsministre at godkende et palæstinensiske resolutionsforslag til fordømmelse af UAE for dets beslutning om at slutte fred med Israel. Billedet: De arabiske udenrigsministre ved et møde i Den Arabiske Liga i Cairo, Egypten, den 4. marts 2020. (Foto ved Mohamed el-Shahed/AFP via Getty Images)

Palæstinenserne har hjemkaldt deres ambassadører i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Bahrain i en protest imod underskrivelsen af fredsaftalerne mellem de to Golfstater og Israel. Palæstinenserne truer nu med at hjemkalde deres udsendinge til et hvilket som helst arabisk land, som følger trop og etablerer forbindelser med Israel.

Flere palæstinensiske fraktioner har desuden opfordret den palæstinensiske ledelse til at trække sig ud af Den Arabiske Liga i en protest imod, at arabiske lande nægtede at fordømme normaliseringen med Israel. Tidligere i september måned nægtede Den Arabiske Ligas udenrigsministre at godkende et palæstinensisk forslag til en resolution, som skulle fordømme UAE på grund af dets beslutning om at indgå fred med Israel.

“Den Arabisk Ligas resolutioner er pantsat i den zionistiske amerikanske regering,” erklærede fraktionerne i en udtalelse. “Normalisering [med Israel] er et kolossalt forræderi mod den palæstinensiske sag og en kniv i ryggen på palæstinensernes og arabernes ofre og lidelser.”

Truslerne om at trække sig ud af Den Arabiske Liga og hente de palæstinensiske ambassadører hjem fra arabiske lande, som opretter forbindelser med Israel, har medført hån og spot og en strøm af kritiske kommentarer i den arabiske verden, især i Golfstaterne. Hovedtemaet i kritikken er: Palæstinenserne lærer ikke af deres fejltagelser.

Den arabiske kritik, der mest er rettet mod de palæstinensiske ledere, er endnu en indikation på det voksende fjendskab mellem palæstinenserne og den arabiske verden. Med dette tempo kan palæstinenserne en dag vågne op og opdage, at de ikke længere har nogen venner i den arabiske verden overhovedet.

Mange arabere er oprørte over de palæstinensiske trusler de daglige angreb på UAE og Bahrain. Sidstnævnte omfatter blandt andet beskyldninger om, at de to Golfstater har “forrådt Al-Aqsa Moskeen, Jerusalem og den palæstinensiske sag” ved at tilslutte sig oprettelsen af forbindelser med Israel. Araberne minder også palæstinenserne om de mange chancer, disse har forpasset ved at afvise en lang række fredsinitiativer og planer.

Den libanesiske journalist Khairallah Khairallah udtrykte vrede over palæstinensernes betegnelse af ceremonien, i forbindelse med underskrivelsen af Israel-UAE-Bahrain-aftalerne i Det Hvide Hus, som en “sort dag.”

Khairallah pegede på, at palæstinenserne refererer til deres egen udvisning fra Jordan i begyndelsen af 1970’erne med betegnelsen “Sorte September.” På det tidspunkt, sagde han, forsøgte en palæstinensiske udbryderfraktion ved dette navn at danner en stat-in-staten i Jordan og myrde Jordans kong Hussein. Kongen havde, efter sit nederlag i Seksdageskrigen i 1967, givet PLO lov til at etablere militærbaser i sit kongerige, antagelig for at angribe Israel. Men da palæstinenserne forsøgte at vælte den jordanske regering, udviste han dem til Libanon. Dér deltog de i den libanesiske borgerkrig, som begyndte i 1975, og fortsatte med at udføre terrorangreb imod Israel. I 1982, efter at Israel havde foretaget en invasion ind i Libanon, blev palæstinenserne igen udvist – til Tunesien.

“Halvtreds år efter ‘Sorte September,’ eller hvad I nu vil kalde det, er intet forandret,” skrev Khairallah.

“De palæstinensiske ledere nægter at tage ved lære af tidligere erfaringer. De væbnede palæstinensiske organisationer har gentaget Jordans oplevelse i Libanon. De spillede en rolle i ødelæggelsen af Libanon [under borgerkrigen]. Havde det gavnet den palæstinensiske sag, hvis det var lykkedes de palæstinensiske organisationer at vælte kong Hussein i 1970?”

Khairallah bemærkede, at den tidligere PLO-leder Yasser Arafat begik en “kolossal fejl” i 1990, da han besluttede at støtte Saddam Husseins invasion i Kuwait, som fredsommeligt havde huset næsten en halv million palæstinensiske arbejdere. Efter at Kuwait var blevet befriet af den amerikansk ledede koalition i 1991, blev hundredtusinder af palæstinensere, som blev anset for illoyale, udvist fra Kuwait og andre Golfstater.

“Yasser Arafat lærte intet at erfaringerne i Jordan og Libanon,” tilføjede han.

“Det var forventet, at Abu Mazen [Mahmoud Abbas] havde lært af Yasser Arafats fejltagelser og af de fejlslagne erfaringer i Jordan og Libanon, men han videreførte det værste fra Yasser Arafat. Et halvt århundrede efter det, som palæstinenserne kalder ‘Sorte September,’ er intet forandret. Palæstinenserne formår stadig at begå de samme fejl.” (Al-Arab, 20. september 2020)

Den saudiske politiske kommentator Sami al-Morshid pegede på, at den palæstinensiske ledelse tidligere har afvist flere fredsinitiativer og traktater. Hver gang palæstinenserne gør det, sagde al-Morshid, “taber de.”

“Desværre gentager de palæstinensiske ledere de samme fejl. De afviste de egyptiske og jordanske fredsinitiativer [med Israel], og de afviste den amerikanske præsident Bill Clintons fredsinitiativ [på Camp David-topmødet i år 2000]. I dag afviser de præsident Donald Trumps fredsinitiativ og nu afviser de fredsinitiativerne fra UAE og Bahrain.”

Den irakiske skribent Farouk Youssef sagde, at palæstinensernes problem er, at deres ledere ikke ønsker en palæstinensisk stat. “Det lykkedes ikke palæstinenserne at danne en stat,” bemærkede Youssef.

“Det lykkedes dem ikke, fordi de ikke ønskede at danne en stat. Her mener jeg de politiske ledere, hvoraf nogle stadig insisterer på at gentag de revolutionære fraser. Dannelsen af en palæstinensisk stat vil være en byrde for de palæstinensiske ledere og ville hindre dem i at praktisere korruption. Palæstinenserne bliver nødt til at indse, at alle andre blev trætte. Selvstyret er ikke længere i stand til at repræsentere det palæstinensiske folk.” (Al-Arabiya, 19. september 2020)

Den egyptiske journalist Imad Adeeb skrev , at hvis han var den palæstinensiske ledelse, ville han have lagt afstand til Qatar, Tyrkiet og Iran. Adeeb rådede også de palæstinensiske ledere til at undgå fornærmende og ærekrænkende sprogbrug mod arabere:

“Hvis jeg var en af de palæstinensiske ledere, ville jeg have forladt den uforsonlige politik og brugen af fornærmende, ærekrænkende og ophidsende sprog… Hvis jeg var den palæstinensiske ledelse, ville jeg have draget fordel af UAE-fredsinitiativet. Hvis jeg var fra den palæstinensiske ledelse, ville jeg ikke have spillet Qatars, Tyrkiet og Irans spil imod de moderate arabiske stater.” (Al-Watan, 8. september 2020)

Den saudiske skribent Yusef al-Qabalan beskyldte ligeledes de palæstinensiske ledere for gentagne gange at have afvist fredsinitiativer gennem de seneste årtier. Idet han noterede, at palæstinenserne havde undladt at drage fordel af Det Arabiske Fredsinitiativ, som blev vedtaget af de arabiske ledere i 2002, skrev al-Qabalan:

“Det realistiske valg for de palæstinensiske ledere var at aktivere det arabiske initiativ på alle politiske måder på internationalt niveau. Hvad skete der? De palæstinensiske ledere modtog fredsinitiativerne med en retorik om forræderi og med slogans, som intet reelt udretter i virkelighedens verden. De palæstinensiske ledere vendte sig til deres sags lyssky handelsfolk, såsom Iran, Tyrkiet og Qatar, og mistede deres stærkeste kort, som er nationalt sammenhold. De palæstinensiske ledere undlod at investere i muligheder. De undlod at træffe strategiske beslutninger og valgte [i stedet] at smede en alliance med Iran.” (Al-Riyadh, 8. september 2020)

Den islamiske prædikant Wassem Yousef fra UAE henvendte sig til palæstinenserne og andre arabere, som afviser fred med Israel, idet han skrev på Twitter:

“Israel ødelagde ikke Syrien; Israel brændte ikke Libyen af; Israel fordrev ikke Egyptens folk; Israel ødelagde ikke Libyen, og Israel sønderrev ikke Libanon. Før I arabere anklager Israel, så kast et blik på jer selv i spejlet. Problemet ligger i jer.”

Imidlertid ignorerer de palæstinensiske ledere de budskaber og råd, som kommer fra deres arabiske brødre. De palæstinensiske ledere på Vestbredden og Hamas i Gazastriben bryder sig ikke om at blive mindet om deres fejltagelser. Desuden er de uvillige til at acceptere råd fra nogen, selv når disse kommer fra arabiske stater, der tidligere har hældt milliarder af dollars ud over deres hoveder. De største tabere er, selvfølgelig, endnu engang palæstinenserne – som hastigt mister sympati hos et voksende antal arabere.

Khaled Abu Toameh, prisvindende journalist med base i Jerusalem, er Shillman Journalism Fellow ved Gatestone Institute.





READ ALSO  France conducts more police ops after teacher’s murder, plans to dissolve Muslim NGOs branded ‘enemies of republic’ – minister