Financial news
Apple præsenterer en ny version af den mest populære iPad til en startpris på 2.999 kroner
En ny iPad-oplevelse med iPadOS
iPadOS giver stærke nye muligheder og intuitive funktioner, der er udviklet til at give en unik iPad-oplevelse. En nydesignet Hjemmeskærm viser flere apps på hver side, og oversigten “I dag” kan nu tilføjes, hvilket giver hurtig adgang til widgets med øjebliksinformation, herunder nyhedsoverskrifter, vejr og kalenderbegivenheder. Det er nu blevet lettere at arbejde med flere filer og dokumenter fra den samme app på iPad med opdateringer til Split View, og der kan skiftes mellem flere apps ved hjælp af Slide Over.
Den uundværlige Apple Pencil giver nye muligheder for at slippe kreativiteten løs og være produktiv, og den er endda endnu mere integreret i iPad-oplevelsen. Kunder kan nu lave markeringer og sende hele websider eller dokumenter ved blot at swipe Apple Pencil fra skærmens nederste hjørne, og en ny værktøjspalet giver lettere adgang til nyttige værktøjer, farver og figurer.