Financial news

Apple løfter sløret for ny iPad Pro med banebrydende LiDAR-scanner og introducerer understøttelse af pegefelt i iPadOS

By  | 


Apple præsenterede i dag også det nye Magic Keyboard til iPad Pro. Takket være et svævende design med mulighed for at tilte skærmen, som man vil, baggrundsbelyst tastatur og pegefelt giver Magic Keyboard den bedste skriveoplevelse nogensinde på iPad. Magic Keyboard kan købes fra maj.

“Den nye iPad Pro introducerer avancerede teknologier, som aldrig tidligere har været tilgængelige på mobile enheder,” sagde Phil Schiller, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. “Kombinationen af den mest avancerede skærm på en mobil enhed og kraftfuld ydeevne, kameraer og lyd i professionel kvalitet, den banebrydende LiDAR-scanner og det nye Magic Keyboard med pegefelt er endnu et kæmpe fremskridt for iPad. Den nye iPad Pro er helt enestående, og vi er sikre på, at vores kunder bliver vilde med den.” 

“Vi har gjort iPad Pro endnu mere funktionel og alsidig ved at introducere understøttelse af pegefelt i iPadOS,” udtalte Craig Federighi, Apples Senior Vice President for Software Engineering. “Vi overvejede meget grundigt, hvordan vi bedst kunne integrere brugen af pegefelt i et touch-baseret miljø og samtidig bevare alle de ting, vores kunder allerede kender og holder af på iPad. Det er en stor fornøjelse i dag at kunne give de millioner af mennesker, der bruger iPadOS, denne helt nye måde at interagere med iPad på.” 

Professionel ydeevne med A12Z Bionic-chippen

Ydeevnen på iPad Pro har fået endnu et boost med den nye A12Z Bionic-chip, så den kan klare de mest krævende opgaver såsom redigering af 4K-video og udvikling af 3D-modeller. Takket være A12Z Bionic-chippens GPU med otte kerner samt en forbedret arkitektur til temperaturstyring og specialtunede performance-styreenheder har iPad Pro den kraftigste ydeevne nogensinde i en iPad. Dertil kommer en CPU med otte kerner og den kraftfulde Neural Engine, som gør det muligt at bruge næstegenerations apps. A12Z Bionic er således den eneste chip, der kan levere den utrolige ydeevne, som findes i det tynde og lette design, der kendetegner iPad Pro. Med en imponerende batteritid på op til 10 timer,1 hurtigere Wi-Fi-forbindelsesmuligheder2 og Gigabit-class LTE, der er 60 procent hurtigere3 og understøtter flere LTE-bånd end nogen anden tablet, kan kunderne være produktive og kreative hele dagen.

READ ALSO  The coronavirus shock to financial stability



Via Apple

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret