Financial news

Apple løfter sløret for de nye AirPods Pro, som fås fra den 30. oktober

By  | 


AirPods Pro giver ligesom de eksisterende AirPods en uovertruffen trådløs lydoplevelse. Hver model bruger avanceret teknologi til at genopfinde, hvordan folk lytter til musik, foretager telefonopkald, ser serier og film, spiller spil og bruger Siri. Den nærmest magiske opsætning, som kunderne elsker med de nuværende AirPods, gælder også for AirPods Pro. Hvis opladningsetuiet åbnes i nærheden af en iOS- eller iPadOS-enhed, og der trykkes på det en enkelt gang, parres AirPods Pro straks med alle de enheder, der er logget ind på en brugers iCloud-konto, herunder iPhone, iPad, Mac, Apple Watch, Apple TV og iPod touch.

Helt nyt design

AirPods revolutionerede den trådløse lydoplevelse med et banebrydende design, og nu går AirPods Pro skridtet videre med en ny klasse af lette hovedtelefoner, som er udviklet med fokus på komfort og form. Hver enkelt øretelefon fås med bløde, fleksible silikonepropper i tre forskellige størrelser, som tilpasser sig formen i det enkelte øre. Det giver både en behagelig pasform og gør dem tætsluttende – afgørende, når det handler om at opnå en omsluttende lyd. AirPods Pro bruger et innovativt ventilsystem til at udligne trykket, så de bliver endnu mere behagelige, og dermed undgås de gener, man ofte ser ved andre øretelefondesign. AirPods Pro er sved- og vandafvisende og dermed perfekte til en aktiv livsstil.1



Via Apple

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  6 steps to being a smart searcher