Xcode 11 gør SwiftUI levende

Et nyt grafisk værktøj til UI-design, som er indbygget i Xcode 11, gør det nemt og hurtigt for UI-designere at sammensætte en brugerflade med SwiftUI – uden overhovedet at skrive kode. Swift-koden genereres automatisk, og når koden ændres, vises ændringerne i brugerfladen med det samme i det visuelle designværktøj. Nu kan udviklere se automatiske eksempler på brugerfladens udseende i realtid, mens de sammensætter, tester og finjusterer koden. Takket være den flydende overgang mellem grafisk design og kodeskrivning bliver det sjovere og mere effektivt at udvikle brugerflader, og det bliver muligt for softwareudviklere og UI-designere at arbejde tættere sammen. Eksempler kan vises direkte på tilsluttede Apple-enheder, f.eks. iPhone, iPad, iPod touch, Apple Watch og Apple TV, så udviklerne kan se, hvordan en app reagerer på Multi-Touch eller bruger kameraet og indbyggede sensorer – alt sammen mens grænsefladen bygges.

Augmented reality

Med ARKit 3 bliver brugerne midtpunkt i AR-oplevelsen. Med Motion Capture kan udviklere integrere menneskers bevægelser i deres apps, og med People Occlusion vises AR-indhold naturligt foran eller bagved personer, så det bliver muligt at skabe mere omsluttende AR-oplevelser og sjove effekter ligesom med grøn skærm. ARKit 3 gør det også muligt for kameraet på forsiden at registrere op til tre ansigter, og det understøtter brug af kameraet på forsiden og bagsiden på én gang. Derudover understøttes samarbejdssessioner, så man hurtigt kan hoppe ind i en delt AR-oplevelse. 



Via Apple

READ ALSO  Turkmenistan hosts 25th oil and gas conference