Financial news

Apple introducerer iPhone 11 med dobbeltkamera

By  | 


Cupertino, Californien – Apple præsenterede i dag  iPhone 11 med en række innovationer, der gør verdens mest populære smartphone endnu mere kraftfuld og forbedrer de funktioner, folk bruger mest i løbet af dagen.1 iPhone 11 introducerer et kraftfuldt dobbeltkamera-system, der giver en intuitiv kameraoplevelse med video i den højeste kvalitet i en smartphone og Nat-tilstand til billeder. iPhone 11 drives af A13 Bionic-chippen, som udfører de mest krævende opgaver, samtidig med at den kan klare en hel dag på en enkelt opladning. Den er udviklet til at modstå elementerne med forbedret vandbestandighed.

iPhone 11 fås i seks nye flotte farver og kan forudbestilles fra fredag den 13. september og i butikkerne fra fredag den 20. september til priser fra kun 6.299 kroner.

“IPhone 11 er den næste generation af iPhone, fyldt med fantastiske nye funktioner i et utroligt design, bl.a. nye kameraer med vidvinkel og ultravidvinkel, der giver helt fantastiske videoer og fotos, kraften og brugervenligheden ved iOS 13 og A13 Bionic – den hurtigste chip nogensinde i en smartphone, som hurtigt kan klare de opgaver, der betyder mest for folk hver dag,” sagde Phil Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. “Med den tætte integration mellem hardware, software og tjenester giver fremskridtene i iPhone 11 endnu flere kunder en uovertruffen brugeroplevelse til en overkommelig pris. Vi er sikre på, at folk vil elske den.”



Via Apple

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Global debt on track to exceed $250 TRILLION this year