Financial news

Apple Arcade: Nu er det tid til at spille!

By  | 


Når Apple Arcade lanceres i App Store den 19. september, kan spilentusiaster over hele verden få en førstehåndsoplevelse af spil, der har været flere år undervejs. Udviklerne bag dem har lagt kunstfærdighed, nysgerrighed og masser af hjerte i et kurateret og varieret udvalg af dugfriske spil, der stilles til rådighed af Apple Arcade. Her er et par af deres historier.

“The Enchanted World”

I “The Enchanted World” påtager spillerne sig rollen som en fe, der bruger gåder og udfordringer til at stykke sin kollapsede verden sammen igen. For de to skabere og venner Ivan Ramadan og Amar Zubcevic, begge 33, er spillet dog meget mere end det: Det er en metafor for et barn, der vokser op i en tid med krig. Både Ramadan og Zubcevic voksede op i Sarajevo under konflikterne på Balkan i 1990’erne, og begge havde de forældre, der brugte kreativitet til at skærme dem mod den vold og de farer, der omgav dem.

“Sarajevo var under belejring i fire år,” siger Zubcevic. “Der var ingen elektricitet … der var ingen rindende vand, man skulle hen til en brønd … og vi gik sammen med [vores forældre] og hjalp dem med at bære beholderne på ryggen tilbage til huset – det var en leg for os at hjælpe dem.”

Ud af disse barndomsminder opstod “The Enchanted World”. Spillet, der udgives i samarbejde med udvikleren Noodlecake, rummer musik og folklore fra Balkan. 

“Vores spil handler om alle de børn, der med deres udholdenhed og fantasi kan skabe magiske verdener for sig selv og deres venner, selv under de vanskeligste forhold,” siger Zubcevic. “Derfor er deres verden som fortryllet, og det er også derfor, jeg tror på, vi altid kan gøre det bedre end det, der var før.”

READ ALSO  Citi Russia Global Markets CEO Leaves as Wall Street Retreat Continues

“Vi ville gerne skabe et fredeligt spil og et eventyr,” siger Ramadan. “Vi håber, at børn og forældre vil spille det sammen.”



Via Apple

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret