Financial news

Appel til ny regering: Arbejdsgivere kræver arbejdskraft, lønmodtagere kræver opgør med ulighed

By  | 

Via DR Penge

Mere end tre millioner stemmeberettigede danskere fik i går afgjort, hvem der skal lede landet de kommende år, og det blev en stor sejr til rød blok, der har lovet nye klimatiltag, et markant velfærdsløft og en afsked med klassiske arbejdsudbudsreformer.

Dagen derpå ser arbejdsgiverforeninger dog med bekymring på, hvad fremtiden vil bringe for de danske virksomheder.

Hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne er administrerende direktør Niels Jørgen Hansen særligt optaget af, at virksomheders vækstmuligheder helt er blevet overset i debatten op til folketingsvalget.

– Når man får et regeringsansvar, må det vigtigste være, at dansk økonomi kan fortsætte. Vækstbarrierer i erhvervslivet har ikke fyldt meget indtil videre, og det har været frustrerende. Politikerne har været meget mere optagede af, hvordan pengene skal bruges, siger han.

Arbejdsgivere vil have arbejdskraft

Niels Jørgen Hansen håber ikke, der går lang tid, før den en ny regering forholder sig til, at “det er erhvervslivet, som skal finansiere de mange valgløfter”.

Som næststørste aktør i byggebranchen ønsker Tekniq Arbejdsgiverne sig helt konkret politik, der gør erhvervsuddannelserne mere attraktive og imødekommer manglen på arbejdskraft, så virksomhederne kan fortsætte med at vokse.

– Erhvervslivet skal have mulighed for at have den fornødne arbejdskraft, så vi kan levere den vækst og velstand, der er forudsætningen for, at der er råd til at finansiere velfærdsløfterne, lyder det fra Niels Jørgen Hansen.

DA: Regeringen skal have fokus på virksomheder

Direktør i hovedorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, er ligesom Niels Jørgen Hansen opmærksom på det manglende virksomhedsfokus gennem valgkampen. Han er dog mere optimistisk:

READ ALSO  Is The Nobel Prize in Economics Really a Nobel Prize?

– Nu er det tid til at se fremad. Jeg er sikker på, at politikerne vil fokusere på, at virksomheder skal have flere hænder og hoveder, så vi kan blive stærkere og rigere. Det er grundlaget for den velfærd, vi gerne vil have i Danmark, siger Jacob Holbraad og tilføjer:

– Vi vil gerne have, at en ny regering får danskere i job. De unge skal hurtigere ud effter endt uddannelse. Indsatsen for, at flere arbejder efter folkepensionsalderen, skal styrkes. Og så ser vi også gerne, at det bliver lettere at hente kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, siger han.

Fagbevægelsen jubler over ny retning

I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der er fællesorganisation for 1,4 millioner fagforeningsmedlemmer, bliver valgresultatet mødt med begejstring.

Formand Lizette Risgaard satser på, at en regeringsskiftet vil føre goder med sig for lønmodtagerne:

– Det er tydeligt, at danskerne har stemt i forhold til, at de ønsker en ny retning for Danmark, hvor vi investerer i velfærd, uddannelse og tryghed for alle. Det er jeg glad for, da det er de dagsordener, vi i fagbevægelsen også har rejst før og under valgkampen, siger formanden.

Særligt håber Lizette Riisgaard på, at den nye regering vil arbejde for at stoppe ulighed, investere i uddannelse og sørge for en ordentlig tilbagetrækningsordning for alle.



Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret