Via Politiet

Politiet kan notere sig en stille og rolig vagt lørdag eftermiddag, trods indsættelse af betydelige politistyrker – uniformerede såvel som civile. Ligesom der var masser af mennesker i bybilledet på grund af det prominente besøg. 

Nordjyllands Politi udtaler sig ikke om det præcise antal af politifolk, der har været indsat for at sikre ro og orden under Barack Obamas besøg.  

”Men vi har været på plads hele dagen i og omkring Aalborg med henblik på en tryg afvikling af arrangementet,” siger  politiets operationsansvarlige, vicepolitiinspektør Niels Kronborg.  
 
Politiet har desuden i tiden op til besøget været i løbende dialog med de mange samarbejdspartnere, og man har forberedt sig intensivt på opgaven med sikkerheden omkring arrangementet.  

Vicepolitiinspektør Niels Kronborg noterer sig, at alt forløb planmæssigt. 

”Alle gæster og tilskuere var i godt humør, og der var en fin stemning hele dagen igennem – og vi overgår nu til almindeligt beredskab,” slutter Niels Kronborg. 

Politiet foretog ingen anholdelser eller udskrev nogen bøder i forbindelse med besøget.

 


READ ALSO  Glimmer of hope for investment in Europe - EY survey