Politics

Alex Vanopslagh bliver Liberal Alliances nye politiske leder. Alex Vanopslagh …

By  | 

Liberal Aliance via Facebook

Alex Vanopslagh bliver Liberal Alliances nye politiske leder.

Alex Vanopslagh bliver ny politisk leder i Liberal Alliance. Det har en enig folketingsgruppe besluttet.

”Jeg er glad, ydmyg og beæret over, at en enig folketingsgruppe har peget på mig som ny politisk leder,” siger Alex Vanopslagh.

”Vi har et stort arbejde foran os med at genoprette tilliden til Liberal Alliance. Vi skal tage fat på et nyt kapitel og genoptage den liberale værdikamp. Det arbejde glæder jeg mig til at være i spidsen for,” siger Alex Vanopslagh.

”Vi kan allerede nu se, at det bliver dyrt at være dansker med alle de valgløfter, som skal indfries. Liberal Alliance vil kæmpe imod den socialdemokratiske politik, der med øgede skatter og afgifter vil skade den personlige frihed. Vi har ikke brug for mere stat – vi har brug for at sætte borgeren i centrum.”

Alex Vanopslagh er 27 år gammel og far til Milton på tre år. Han er opvokset i Struer i Vestjylland, men bor nu i Vanløse.

Alex blev i 2014 valgt som formand for Liberal Alliances Ungdom, hvor han formåede at fordoble medlemstallet på bare to år. I 2018 blev han valgt til Københavns Borgerrepræsentation og har de seneste tre år arbejdet som konsulent i GRACE PA. I 2016 vandt han DM i Debat på Folkemødet.




Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret

READ ALSO  Tea and royalty: What do Germans really think of Brits?